Nyheder24.dk
Forside Kendte Efter syv ugers drama: Nu er der nyt om Marius...

Efter syv ugers drama: Nu er der nyt om Marius Borg Høiby

Marius Borg Høiby til fodboldkamp
Lise Åserud/NTB/Ritzau Scanpix

Ny melding i sagen mod Marius Borg Høiby vækker opsigt

Ventetiden kan snart være ovre i en af Norges mest omtalte retssager. Efter flere ugers intens retssag mod kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, peger nye oplysninger nu på, hvornår dommen kan falde.

Ifølge det norske medie VG er 15. juni på nuværende tidspunkt den mest sandsynlige dato for domsafsigelsen.

Retssagen mod Marius Borg Høiby strakte sig over mere end syv uger tidligere på året og har skabt massiv opmærksomhed i både Norge og resten af Skandinavien.

Alvorlige anklager mod kronprinsessesønnen

Marius Borg Høiby har siddet varetægtsfængslet siden februar, hvor sagen begyndte ved Oslo Tingrett.

Han er tiltalt for flere alvorlige forhold, herunder fire voldtægter og mishandling i nære relationer. De mest alvorlige anklager nægter han sig skyldig i.

Til gengæld har han erkendt flere andre forhold under sagen. Det gælder blandt andet brud på besøgsforbud, fartovertrædelser og det, der i norsk lovgivning betegnes som kropskrænkelse mod en af kvinderne i sagen.

VG oplyser samtidig, at Oslo Tingrett endnu ikke officielt har fastsat datoen for domsafsigelsen.

Stor forskel mellem kravene

Der er markant afstand mellem anklagemyndighedens og forsvarerens syn på strafudmålingen.

Anklagerne kræver, at Marius Borg Høiby bliver idømt syv år og syv måneders fængsel.

Forsvaret mener derimod, at straffen bør lyde på ét år og seks måneders fængsel.

Ads by MGDK