Buckingham Palace har bekræftet, at kong Charles III vil deltage i årets Trooping the Colour-fejring i juni, trods hans igangværende behandling for en kræftsygdom.
Kongen har fået grønt lys fra sit medicinske team til at genoptage sine offentlige pligter, men vil gennemføre begivenheden fra en karet i stedet for til hest.
Det skriver Newsweek.
Trooping the Colour, er en tradition, der fejrer monarkens "officielle" fødselsdag i juni. Siden sin tronbestigelse i 2022 har kong Charles omfavnet denne tradition og fejrede sin første "officielle" fødselsdag i 2023.
Kong Charles III blev født den 14. november 1948 og fejrede, indtil han blev konge, kun sin fødselsdag én gang om året. Men siden han blev konge, har han fulgt den royale skik med en anden, "officiel" fødselsdag i juni.
Denne praksis begyndte i det 18. århundrede med kong George II, som fandt novembervejret uegnet til store festligheder. Ved at flytte sin fødselsdagsfejring til sommermånederne sikrede George II bedre betingelser for offentlige festligheder, en praksis som hans efterfølgere har bevaret.
Traditionelt set har dette været gjort til hest, men dronning Elizabeth II valgte fra 1986 at deltage i en karet, en tradition som nu følges af kong Charles.
Denne årlige parade er et højdepunkt i den kongelige kalender, som giver offentligheden en chance for at se den kongelige familie midt i den pomp og pragt, der kendetegner det britiske monarki.
I år finder Trooping the Colour sted lørdag den 15. juni, på trods af et udskrevet parlamentsvalg den 4. juli, hvilket har ført til færre offentlige optrædener af de kongelige,
Kong Charles’ fører altså traditionen videre og har dermed to “fødselsdage”. Den storslåede Trooping the Colour-parade fortsætter med at fascinere offentligheden, idet de blander historiske skikke sammen med moderne kongelige pligter.