Lars Hjortshøj genfandt kærligheden i den 23 år yngre Camilla: "Ikke lige det, der lå først for"

Af: Lucas Andreas

|

23/07/2024

Kendte
Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Lars Hjortshøj blev i 2021 skilt fra sin mangeårige kone, Tina Bilsbo.

Lige nu læser andre også

Den populære danske komiker og entertainer Lars Hjortshøj gennemgik i 2021 en hård skilsmisse fra sin mangeårige hustru Tina Bilsbo.

Bedre blev det ikke af, at skilsmissen fandt sted midt i corona-nedlukningen, men det endte faktisk også med at være der, han genfandt kærligheden.

Det var under nemlig under corona-nedlukningen Lars Hjortshøj mødte den 23 år yngre Camilla Skjødt Rønsgaard, et møde der blev begyndelsen på et nyt kapitel i hans liv.

Mødet med Camilla kom som en overraskelse for Lars Hjortshøj, der ikke havde regnet med at finde kærligheden igen så hurtigt efter sin skilsmisse.

Det fortæller han til Her & Nu.

Den 57-årige komiker og den 34-årige Camilla begyndte at se hinanden, og i starten af 2023 offentliggjorde de deres forhold. Lars Hjortshøj og Camilla har dog valgt at holde deres forhold relativt privat indtil nu.

Deler sine tanker om aldersforskellen

I en samtale i podcasten ”Wichmaskinen” deler Hjortshøj sine tanker om forholdet og den store aldersforskel mellem ham og Camilla. Han indrømmer, at de begge var betænkelige ved den store forskel i alder.

"Det var bestemt ikke meningen fra nogen af os, så det var ret interessant. Der var ikke rigtigt nogen af os, der havde lyst. Det var ikke min plan. Når man sådan kommer sønderskudt ud af et meget langt ægteskab, var det ikke lige det, der lå først for," siger Lars Hjortshøj.

Lars Hjortshøj har to voksne børn fra sit ægteskab med Tina Bilsbo, datteren Emma på 26 og sønnen Oscar på 23 år. Den nye fase i hans liv med Camilla har bragt en uventet glæde og fornyet energi, selvom det kom som en overraskelse for ham selv.

Tina Bilsbo har også genfundet kærligheden. Det har hun i den buddhistiske lærer Marie Kronquist.

Anbefalet til dig