Lene Beier afslører: Alpehotellet skaber splittelse

Af: Alberte B. C.

|

27/02/2025

Kendte
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Lene Beier møder modstand: Alpehotellet skaber splittelse

Lige nu læser andre også

Når du forestiller dig et lille, idyllisk smørhul i de østrigske alper, så tænker du måske ikke, at det kan blive en turistmagnet.

Men det er præcis, hvad der er ved at ske i den lille by Itter, efter tv-værten Lene Beier og hendes mand, Anders, er flyttet til området og har købt Hotel Edelweiss.

Den charmerende alpeby med blot 1.100 indbyggere ligger i naturskønne Tyrol ved foden af Wilder Kaiser-bjergkæden.

Og selvom familien Beier er blevet taget godt imod, deler deres hoteldrøm alligevel vandene blandt de lokale.

"Skulle være en hemmelighed"

Lene Beier fortæller til BILLED-BLADET, at flere lokale har udtrykt bekymring over den stigende interesse for Itter:

"Itter er et lille smørhul. Der er mange lokale, der har sagt til mig, 'vi er virkelig glade for, at I er flyttet til Itter, men vi havde troet, at Itter skulle være en hemmelighed'. De havde håbet, at der ikke ville være så mange, der fandt ud af, at Itter fandtes. Men hvis man kigger på vores bookinger hen over sommeren, så kommer det ikke til at ske!", siger Lene Beier.

For mens nogle indbyggere måske drømte om at bevare byens skjulte charme, er det allerede for sent.

Hotel Edelweiss er fuldt booket til sommerferien, og nysgerrige danskere strømmer til for at opleve den hyggelige alpeby.

En drøm går i opfyldelse

For Lene og Anders Beier er succesen med hotellet en drøm, der går i opfyldelse.

Parret har lagt både tid og kræfter i at istandsætte hotellet, og de mange positive tilbagemeldinger fra gæsterne varmer:

"Jeg synes, det er gået bedre end forventet. Det faktum, at det nærmest har været sørgmodigt at sige farvel til vores gæster i de her uger, har været en positiv oplevelse," fortæller Anders Beier.

Om Itter vil forblive det lille smørhul, de lokale drømmer om, eller om Lene Beiers hoteldrøm vil sætte byen på landkortet, må tiden vise.

Anbefalet til dig