Meghan og Kate afslører den royale hemmelighed bag smuk hud

Af: Alberte B. C.

|

30/12/2024

Kendte
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Meghan og Kate deler deres tips til en glødende og smuk hud

Lige nu læser andre også

Julens mange lækkerier og vinterens kolde vind kan sætte sine spor på huden. 

Chokolade, flæskesteg og brunede kartofler er lækre, men de kan efterlade huden dehydreret og kedelig. 

Heldigvis er der inspiration at hente fra royale skønhedsikoner som prinsesse Kate og Meghan Markle, hvis hemmeligheder ligger i deres kostvaner. Det skriver The Mirror.

Fem fødevarer, der kan booste din huds sundhed

1. Fed fisk

Fisk som laks og makrel er fyldt med omega-3 fedtsyrer, der styrker huden og beskytter mod inflammation. 

Prinsesse Kate og prins William er kendte for at være sushi-fans, og omega-3 kan være en nøglefaktor i hendes glødende teint.

2. Nødder

Meghan Markle har tidligere afsløret, at mandler var hendes go-to snack under indspilningerne af Suits

Nødder er rige på E-vitamin og zink, som bekæmper hudinflammation og giver huden et naturligt boost.

3. Grøn juice

Denne trendy drik, fyldt med spinat, agurk og æble, er en hurtig måde at tilføre vitaminer og antioxidanter til kroppen. 

Den er en favorit blandt kendisser og en nem løsning for en sund start på dagen.

4. Ingefær

Ud over at styrke immunforsvaret hjælper ingefær med at bekæmpe betændelsestilstande i huden, som fx rosacea.

Tilsæt det til te eller madlavning for en ekstra sundhedsfaktor.

5. Gulerødder

Gulerødder, fyldt med A-vitamin, hjælper med hudens cellefornyelse og bekæmper tør hud.

De kan bages, steges eller nydes rå som en del af din daglige kost.

Undgå disse for en pænere hud

Hvis akne er et problem, kan det være værd at skære ned på sukker, mælkeprodukter og fastfood, som ofte trigger udbrud.

Ved at tage små skridt kan du let få hud som en prinsesse – uden at det kræver en kongelig indsats.

Anbefalet til dig