Hvis du troede, du havde hørt det hele om Donald Trump og hans hustru Melania, så tro om igen.
En ny bog om den tidligere præsident byder nemlig på saftige detaljer om parrets forhold – og de er alt andet end rosenrøde.
I den kommende bog 'All or Nothing: How Trump Recaptured America' afslører forfatteren Michael Wolff, at forholdet mellem Melania og Donald Trump måske er langt mere anstrengt, end offentligheden tror.
Det skriver B.T.
Ifølge Wolff siger en kilde direkte i bogen: “Hun hader ham.”
Melania trak sig helt fra valgkampen
Ifølge Daily Beast, som angiveligt har fået fingrene i et tidligt eksemplar af bogen, var Melania Trump stort set fraværende under hele valgkampen op til præsidentvalget i 2024.
Wolff skriver, at hun ikke deltog i en eneste optræden i de 18 måneder op til Republikanernes landsmøde i juli 2024.
Forfatteren hævder desuden, at Melania nægtede at holde tale under landsmødet, og at Trumps stab angiveligt ikke engang vidste, hvor hun boede.
Nægtede at optræde på valgaftenen
Bogen maler et billede af en førstedame, der holdt sig langt væk fra rampelyset.
Ifølge Wolff sendte Melania endda en besked til Trumps stab om, at hun kun ville optræde sammen med sin mand på valgaftenen, hvis der var tale om en klar sejr.
I bogen skriver Wolff:
“På mærkelig vis kunne det være det mest succesfulde ægteskab i USA. Eller det kan eksplodere når som helst.”
Har du svært ved at læse det med småt?
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Trump-lejren slår igen
Det er langt fra første gang, Michael Wolff skaber overskrifter med sine skriverier om Donald Trump.
I 2018 udgav han 'Fire and Fury', som også indeholdt kontroversielle påstande om Trump.
Dengang kaldte Trump bogen for løgnagtig, og hans advokater forsøgte forgæves at få udgivelsen stoppet.
Indtil videre har Det Hvide Hus ikke kommenteret på de nye påstande, og det er uvist, om bogen igen vil skabe politisk storm i Trump-lejren.