Paprika Steen med ærlig afsløring: "Jeg kiggede på det og tænkte, at det kan jeg ikke nå"

Af: Lucas Andreas

|

18/07/2024

Kendte
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mon ikke der er mange der er glad for, at Paprika Steen endte hvor hun gjorde.

Lige nu læser andre også

Man siger, at der er ikke noget der er så dårligt, at det ikke er godt for noget andet.

Paprika Steen er i dag en markant skikkelse i den danske filmverden, hvor hun har været med i flere danske filmklassikere som “Den eneste ene”, “Okay” og “Adams æbler”.

Men det lå faktisk ikke altid i kortene, at det lige skulle være den gren af underholdningsbranchen, hun skulle ende i.

Som barn drømte Paprika Steen nemlig om at blive musiker.

Drømmen om at blive musiker var stærkt inspireret af sin musikalske familie; hendes far var kapelmester, og hendes bror Kim spillede guitar.

Familien var således dybt forankret i musikkens verden, og det var derfor ikke overraskende, at den unge Paprika også havde musikdrømme.

Men en særlig oplevelse fik drømmen til at ændre retning.

Paprika Steen husker tydeligt den dag, hun så Sanne Salomonsen synge i en forestilling som blot 16-årig. "Jeg så Sanne Salomonsen i en forestilling, hvor hun som 16-årig sang. Og jeg kiggede på det og tænkte, at det kan jeg ikke nå. Jeg når ikke at blive så god, så i stedet besluttede jeg at blive skuespiller," fortæller hun i et interview med musikeren Benjamin Hav på hans Youtube-kanal.

På det tidspunkt var Paprika kun ni år gammel. Beslutningen om at opgive musikken og i stedet forfølge skuespillet som sin mor, Avi, satte hende på en ny kurs.

Den nye vej førte til en lang og succesfuld karriere, hvor hun har medvirket i adskillige bemærkelsesværdige film og har høstet anerkendelse som både skuespiller og instruktør.

Hendes bror Nikolaj Steen har udforsket både musik og skuespil, men for Paprika har skuespillet altid været den primære fokus.

Du kan se det underholdende interview med Benjamin Hav herunder.

Anbefalet til dig