Prins Harrys ønskede at forlade det royale liv, længe før Meghan Markle kom ind billedet

Kendte
Foto: Shaun Jeffers / Shutterstock.com
Foto: Shaun Jeffers / Shutterstock.com
Prins Harry havde ikke lyst til at være en del af det kongelige liv.

Mest læste i dag

Med et liv, der nu er fyldt med solbeskinnede dage i Californien og aftaler med Netflix, virker Prins Harrys tidligere kongelige tilværelse som en fjern drøm. 

Men bag den glamourøse facade ligger en historie om en mand, der længtes efter et 'almindeligt liv' længe før Meghan kom ind i billedet.

Det skriver Mirror.

Det var et chok for verden, da Harry og Meghan for fire år siden meddelte, at de ville trække sig tilbage fra de kongelige pligter. Den tilsyneladende spontane beslutning havde dog dybe rødder, som Harry afslørede i sin kontroversielle selvbiografi, "Spare." 

Frustrationerne med det kongelige liv var ikke nye for prinsen, som allerede i 2017, tre år før såkaldte Megxit, offentligt antydede sin uro.

I et interview afslørede Harry, dengang 32 år, sine inderste ønsker om at forlade det kongelige liv og leve et normalt liv. Men trods hans længsel efter frihed valgte han at blive – motiveret af sin dybe loyalitet over for sin bedstemor, den nu afdøde dronning.

Harrys drøm om et normalt liv strakte sig også til hans fremtidige familie. Han udtalte, blot et år efter han mødte Meghan, at han var fast besluttet på at give sine børn en relativt normal opvækst.

Seneste rapporter tyder på, at forholdet til familien stadig er anstrengt. Under et nyligt besøg i Storbritannien afslog Harry et tilbud fra sin far om at bo i en kongelig residens, angiveligt på grund af manglende sikkerhedsforanstaltninger.

 Harrys bekymringer om sikkerhed strækker sig også til hans børn, Archie og Lilibet, som kun har besøgt Storbritannien én gang siden flytningen til USA.

Ingrid Seward, royal forfatter, mener, at sikkerhedsspørgsmålet er en stor hindring for en kongelig genforening og har udtalt til Mirror: "Harry og Meghans sikkerhedsbekymringer kunne meget vel være en snublesten for enhver form for genforening med den kongelige familie.”

Anbefalet til dig