Prins Joachim hovedperson i ny dokumentar

Af: Mie M.B

|

25/02/2025

Kendte
Foto: H.H. Prinsesse Athena ©/Kongehuset
Foto: H.H. Prinsesse Athena ©/Kongehuset
Dokumentaren får premiere d.20 marts og kan ses på DR til juni

Lige nu læser andre også

Når dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX løber af stablen i marts, bliver det med et royalt islæt. Prins Joachim er hovedperson i den nye danske dokumentar 'Hærvejen', som ifølge B.T. har premiere den 20. marts, oplyser Nordisk Film.

En anderledes indsigt i prinsens liv

I dokumentaren følger vi Prins Joachim og forfatter Steffen Jacobsen, der sammen begiver sig ud på den historiske jyske vandrerute, Hærvejen. Undervejs reflekterer de over deres vidt forskellige livsbaner og deler personlige betragtninger.

"I 'Hærvejen' får publikum indsigt i mennesket Joachim, når han i ærlige samtaler med den bramfrie forfatter Steffen Jacobsen reflekterer over deres vidt forskellige livsbaner," lyder det fra filmens pressemateriale.

Kendt tv-hold bag produktionen

Det er ikke første gang, Prins Joachim medvirker i et tv-projekt. I 2019 var han vært på 'Prins Joachim fortæller', og det er det samme produktionsteam, der nu står bag 'Hærvejen'.

Dokumentaren får premiere på CPH:DOX i marts og vil senere blive vist på DR i juni.

Bosat i USA

Prins Joachim er i øjeblikket bosat i Washington, D.C., hvor han arbejder som forsvarsindustriattaché. Hans nye tv-projekt giver et sjældent indblik i hans tanker og refleksioner om liv og identitet – og tager samtidig publikum med på en visuel rejse langs en af Danmarks mest ikoniske ruter.

Anbefalet til dig