Nyheder24.dk
Forside Kendte Prins William og prinsesse Kate bryder tavsheden efter nye Epstein-afsløringer

Prins William og prinsesse Kate bryder tavsheden efter nye Epstein-afsløringer

Jeffrey Epstein
U.S. Virgin Islands, Department of Justice / Wiki Commons

De royale reagerer på de nye afsløringer

Lige nu læser andre

Afsløringerne i sagen om den afdøde finansmand Jeffrey Epstein fortsætter med at sende chokbølger gennem både politik, erhvervsliv og kongehuse.

I Storbritannien har sagen igen kastet lange skygger over den royale familie, hvor forbindelserne til Epstein endnu en gang er kommet i fokus efter offentliggørelsen af nye dokumenter og billeder.

I centrum for opmærksomheden står fortsat Andrew Mountbatten-Windsor, der tidligere bar titlen som prins.

De seneste offentliggørelser har blandt andet indeholdt et opsigtsvækkende billede, som endnu engang har pustet liv i kritikken af den tidligere prins og sat pres på det britiske kongehus.

Bekymring på Kensington Palace

Indtil nu har der været stille fra prins William og prinsesse Kate.

Læs også

Det ændrede sig, da en talsperson for Kensington Palace for første gang kommenterede de nye afsløringer.

Meldingen er kort, men tydelig.

“Jeg kan bekræfte, at prinsen og prinsessen er dybt bekymrede over de fortsatte afsløringer,” lyder det fra talspersonen, der samtidig understreger, at parrets tanker er hos ofrene i sagen.

Det oplyser Ekstra Bladet.

Udmeldingen markerer en sjælden offentlig reaktion fra tronfølgerparret i en sag, der længe har været omgærdet af tavshed og forsigtighed fra kongehusets side.

Læs også

Skyggen fra fortiden

Andrew Mountbatten-Windsor mistede i oktober sine royale titler efter beslutning fra sin bror, kong Charles.

Samtidig blev han bedt om at forlade sin bolig på Royal Lodge og trække sig yderligere fra det offentlige liv.

Beslutningen kom efter årelange kontroverser og et massivt pres på kongehuset.

Eksprinsen har i flere år været kædet sammen med Epstein gennem anklager fra Virginia Giuffre, der hævdede, at hun blev misbrugt af Andrew som 17-årig.

Mountbatten-Windsor har afvist anklagerne, men indgik i 2022 et forlig med Giuffre på et trecifret millionbeløb i danske kroner.

Læs også

Ifølge Giuffre blev hun introduceret til Andrew af Epstein og hans partner Ghislaine Maxwell og senere misbrugt flere steder, herunder i USA og i Caribien.

Epstein døde i 2019, mens Ghislaine Maxwell siden er blevet dømt for sin rolle i sagen.

Virginia Giuffre døde i april 2025 i en alder af 41 år.

Hendes historie og de nye afsløringer har igen sat fokus på ofrene og den langvarige eftervirkning af Epstein-sagen, som fortsat rammer helt ind i hjertet af det britiske kongehus.

Ads by MGDK