Casper Christensen går i flæsket på prinsesse Isabella.
Lige nu læser andre
Hun havde knap sat fod på Smukfest, før det eksploderede i både medier og kommentarspor.
Prinsesse Isabella dukkede op til Suspekts koncert iført en hvid t-shirt med teksten “Bollede ham i går” – og siden da har meningerne stået i kø.
En af de mest markante reaktioner kommer nu fra komiker Casper Christensen.
I podcasten “Casper ringer til Frank”, som han laver med makkeren Frank Hvam, lægger han ikke fingre imellem.
Med en far-agtig alvor tager han afstand fra, at en kongelig bærer en t-shirt med så direkte budskab.
Læs også
“Alle jubler, alle synes, det er fantastisk. Det er prinsessen af Danmark, der render rundt med sådan en t-shirt, hvor der står ‘bollede ham i går’. Jeg kan godt forstå, at det for Suspekt er sjovt, men hvordan kan vi rose det? Hvis min datter gik rundt med sådan en t-shirt, så ville jeg stoppe det,” siger han i afsnittet, skriver Ekstra Bladet.
Diskussionen mellem de to komikere udvikler sig, da Frank Hvam indtager en mere afslappet holdning.
Han ser det som uskyldigt festivalsjov, men det affejer Casper hurtigt:
“Det synes jeg ikke!”
På sociale medier har tøjvalget også delt vandene.
Læs også
Kommentator Jarl Cordua har kritiseret prinsessens påklædning, mens Jim Lyngvild åbent har rost hende for at være moderne og fri.
Sagen har sat gang i debatten om, hvor langt man kan – eller bør – gå, når man både er ung og kongelig.
Og med Caspers markante udmelding er det tydeligt, at det ikke bare er en sjov t-shirt for alle.