Den amerikanske skuespiller Elijah Wood har giftet sig med sin mangeårige partner, den danske filmproducent Mette-Marie Kongsved. Ifølge offentlige registre i Los Angeles County har parret indgået ægteskab under en fortrolig vielsesattest, men den præcise bryllupsdato forbliver ukendt. Det skriver Express.
Afslørede ægteskabet på podcast
Spekulationerne om ægteskabet opstod, da Wood for nylig refererede til Kongsved som sin hustru under en samtale på Michael Rosenbaums podcast Inside of You. Parret har været sammen siden 2018, men har gennem årene holdt deres forhold diskret og langt væk fra rampelyset.
Familieliv uden for offentlighedens søgelys
Wood og Kongsved deler to børn, en søn og en datter, men har bevidst undgået at afsløre deres navne offentligt. Skuespilleren, der blev verdenskendt for sin rolle som Frodo Baggins i Ringenes Herre, har de seneste år fokuseret på at kombinere skuespil med produktion gennem sit filmselskab SpectreVision.
Holder privatlivet tæt ind til kroppen
Det nygifte par valgte en fortrolig vielsesattest – en mulighed i Californien, der gør det muligt at beskytte oplysninger om brylluppet mod offentligheden. Mange kendte benytter sig af denne ordning for at bevare privatlivet i en ellers eksponeret branche.