Sofie Linde og Joakim Ingversen afslører et nyt kapitel i deres liv

Af: Alberte B. C.

|

13/03/2025

Kendte
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Nu kan ægteparret endelig løfte sløret for nyheden

Lige nu læser andre også

Tv-parret Sofie Linde og Joakim Ingversen har kastet sig ud i endnu et kreativt projekt.

Efter at have lanceret vaser og kopper under brandet Kim Pop, har de nu indgået et samarbejde med Montana Furniture om en møbelkollektion i farverige nuancer.

Drømmeopgave for ægteparret

Det populære tv-par har selv afsløret nyheden på Instagram, hvor de deler deres begejstring over samarbejdet.

Duoen har designet seks ikoniske møbler, hvor alle flader har forskellige farver - et koncept, der passer perfekt til deres farverige univers.

"Nu er de færdige - og i vores egen selvfede optik, så synes vi, at de er blevet superflotte. Det har været en kæmpe oplevelse at arbejde sammen med Montana’s dygtige team, og vi har virkelig elsket det," skriver de i opslaget. Det oplyser SE og HØR

For dem, der har fulgt med i programmet ”Linde på Langeland”, vil det ikke komme som en overraskelse, at de elsker unikke designs og farver.

Kollektionen vækker begejstring

Den nye møbelserie indeholder blandt andet et sengemøbel, en kommode og et spejl - alt sammen holdt i de karakteristiske, sprudlende farver.

Billeder fra designprocessen viser duoen i fuld gang med at udvikle møblerne, og i kommentarfeltet på Instagram er følgere allerede ellevilde med den farverige kollektion.

Med dette samarbejde fortsætter Sofie Linde og Joakim Ingversen deres kreative rejse og beviser endnu en gang, at de ikke er bange for at kaste sig ud i nye, spændende projekter.

Anbefalet til dig