Sussi åbner op om Leos død

Af: Alberte B. C.

|

14/03/2025

Kendte
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Sussi har fundet kærligheden igen - men Leo fylder stadig.

Lige nu læser andre også

To år er gået, siden Sussi Nielsen måtte sige farvel til sin livsledsager gennem 52 år, Leo Nielsen.

Nu ser hun fremad med sin nye kæreste, Steen, som hun skal giftes med til maj.

Men selvom kærligheden blomstrer igen, er Leo stadig en del af hendes liv.

Leo fylder stadig i hverdagen

Sussi har været åben om sin sorg og sin vej videre i livet.

I dag planlægger hun bryllup med Steen, men minderne om Leo er stadig til stede.

"Der er mange ting derhjemme, der stadig minder mig om ham. Det kan man ikke undgå efter så mange år. Men jeg kan godt mærke, at det bliver mindre og mindre. Det er nutiden, der betyder noget," fortæller hun i Aftenshowet. Det skriver DR.

Reaktioner fra omverdenen

At finde kærligheden igen har ikke været uden kommentarer fra folk omkring hende.

Flere har stillet spørgsmålstegn ved, om det ikke er for tidligt at gifte sig igen.

"Der er nogen, der spørger, om jeg allerede har glemt Leo, og om det ikke er for tidligt. Men det har vi absolut ikke, og vi snakker også om ham," siger Sussi.

En særlig drøm

Sussi har tidligere fortalt om sin spirituelle side, noget hun delte med Leo.

En drøm i sommer har overbevist hende om, at han stadig er med hende på rejsen.

"Da jeg vågnede, sagde Steen, at jeg grinede i søvne og spurgte mig hvorfor. Jeg svarede, at jeg i drømmen så Leo i præstekjole, mens han viede os. Det var dejligt. Det var som om, at vi fik hans velsignelse."

For Sussi handler det ikke om at glemme, men om at leve videre, samtidig med at hun bærer minderne om Leo med sig.

Anbefalet til dig