Har du samme smag i mad som Kate Middleton?
Lige nu læser andre
Når det kommer til hertuginden af Cambridge, Kate Middleton, er hun tilsyneladende lige så glad for en hyggelig pubmiddag som for gourmetretter.
Når den royale familie ikke nyder måltiderne i deres egen bolig, finder de gerne vejen til den lokale pub.
Det skriver det britiske medie Mirror.
Læs også
Den lille pub The Old Boot Inn i landsbyen Stanford Dingley, tæt på hendes forældres hjem i Bucklebury, Berkshire, har flere gange været vært for prinsessen og hendes familie. Og ifølge en tidligere kok på stedet, Rody Warot, er Kates smag ikke helt som forventet.
I et interview afslørede han, at prinsessen er en stor fan af nogle ganske særlige retter fra pubbens menu.
“Hendes yndlingsretter er pate på ristet brioche eller stegte figner på parmaskinke med krydret æblechutney, efterfulgt af linguine med tigerrejer og vilde svampe,” fortalte Warot.
Og som prikken over i’et: “Til dessert er hendes favorit sticky toffee pudding. Den er fugtig og svampet.”
Hjemme i de royale køkkener er Kate Middleton kendt for at lave italiensk mad sammen med sine børn, der elsker at hjælpe til. Under et besøg på Lavender Primary School afslørede Kate, at familien ofte hygger sig med at lave mac ‘n’ cheese og pizza fra bunden.
Karryretter har også en særlig plads i prinsessens hjerte. Kate har tidligere fortalt, at hun elsker stærke retter, mens hendes mand, prins William, holder sig til de mildere varianter og med et grin indrømmede: “Jeg begynder at svede!”