Alberte Clausen
TV 2-værten meddeler, at han lider af en uhelbredelig sygdom.
En alvorlig sygdomsperiode kan drastisk ændre et menneskes liv fra et øjeblik til det næste.
Dette blev en barsk realitet for TV 2-værten Troels Mylenberg i starten af 2025, hvor han modtog diagnosen tyktarmskræft.
Efter en periode præget af kemobehandling, kirurgiske indgreb og længere hospitalsophold, modtog han den længe ventede nyhed.
Lægestaben konkluderede, at kræftsygdommen var forsvundet.
Den 56-årige nyhedsprofil har dog nu modtaget en ny og betydeligt mere graverende meddelelse.
Kræftsygdommen er vendt tilbage, og denne gang er den ifølge Troels Mylenberg uhelbredelig.
Denne information deler han med Ekstra Bladet.
“Jeg er syg igen. Det kan ikke gå væk. Jeg er uhelbredeligt syg,” udtaler han.
Fortsætter med professionelle forpligtelser
Selvom meldingen er alvorlig, optræder Troels Mylenberg stadig på TV 2.
Han oplyser, at hans helbred er stabilt, og at han fortsat varetager sine arbejdsopgaver i det omfang, sygdommen tillader. Dog er han ikke længere fuldtidsansat, men arbejder på deltid grundet sygemelding.
TV 2-profilen ønsker ikke at uddybe yderligere om sin aktuelle helbredstilstand.
Ved den første konstatering havde kræften spredt sig fra tyktarmen til blandt andet leveren og bughulen. En svulst blokerede desuden tarmen, hvilket nødvendiggjorde anlæggelsen af en stomi.
Herefter fulgte et omfattende behandlingsforløb bestående af kemoterapi og kirurgi. Senere kunne han meddele, at lægerne ikke længere påviste kræftceller.
Reflekterer over livets svære aspekter i skrift
Under sin kamp mod sygdommen begyndte Troels Mylenberg at nedfælde sine overvejelser. Oprindeligt var det ikke tiltænkt et bredere publikum, men efter kræftens tilbagevenden valgte han at udgive notaterne i bogform.
Derfor udkommer bogen “Skumring – at leve i lyset, når døden kommer tæt på” om en måneds tid.
I bogen beretter han blandt andet om eksistensen, døden, kemobehandlingen og de langvarige hospitalsindlæggelser.
Det har været en usædvanlig oplevelse for den erfarne journalist pludselig at indtage rollen som hovedperson.
Han fremhæver desuden, at værket ikke er tænkt som en selvhjælpsguide.
Bogen er hans personlige beretning, men han nærer et håb om, at andre i sammenlignelige situationer kan finde genklang eller anvendelighed i den.
