Folketinget har lavet en blå klimaaftale

Af: Per Broch

|

22/06/2020

Kommentar
Mest bemærkelsesværdigt er det, at klimaftalen indeholder en skattelettelse på 875 millioner kr. årligt. Foto: Shutterstock
Danskerne stod i morges op til blå morgensol. I nattens mulm og mørke har alle Folketingets partier, undtagen Nye Borgerlige, landet en klimaaftale. Indholdet – og i særdeleshed fraværet af indholdet – har nok fremkaldt et par løftede øjenbryn. Det ser nemlig meget liberalt ud.

Lige nu læser andre også

Af Thomas Herman Nørgaard, politisk kommentator, Nyheder24

Klimaskattelettelse

Mest bemærkelsesværdigt er det, at klimaftalen indeholder en skattelettelse på 875 millioner kr. årligt, hvilket primært udgøres af en sænkning af elvarmeafgiften. Godt for klimaet – men stadigvæk overraskende. Det er også et udtryk for ”gulerod frem for pisk-tilgangen,” som mest har hersket i blå blok.

Liberal skatteomlægning

Uden at borgere og virksomheder samlet betaler mere i skat, som følge af denne reform,” sådan står der i aftaleteksten om den skattereform, der skal nedbringe CO2-udledningen. Ideen er en omstilling af skatterne således, at CO2-udledning beskattes ens, uanset hvor den udledes. En idé som den liberale tænketank CEPOS længe har været bannerfører for, og som Liberal Alliance og Radikale Venstre har bakket op om. Mange havde nok enten forventet eller frygtet en specifik skat på flyrejser, som særligt SF og Enhedslisten har foreslået ved flere lejligheder.

V og LA står som de største sejrherrerne

Aftalen rummer selvfølgelig også andre elementer. Herunder satsninger på forskellige teknologier, der kan bidrage til CO2-reduktionen. Satsning på ny teknologi har også længe været fremført som løsning fra særligt LA og Venstre. Da LA i sidste valgperiode forsøgte at finde fodfæste i klimadebatten, snuppede Nye Borgerlige formentlig de fleste ”klimaskeptikere”, imens de klimabevidste liberale nok søger mod partier som Venstre og Radikale Venstre. Med denne aftale viser LA – og resten af blå blok – at blå klimapolitik rent faktisk findes, og ikke bare er noget, de finder på.

 

Anbefalet til dig