Det er et velkendt faktum, at mange studerende eller andre med lave indkomster undlader at tage til tandlæge af frygt for regningen. Det vil et borgerforlag med nu over 42.000 støtter gøre op med. Borgerforslaget begrundes med, at unge, ældre og socialt udsatte risikerer følgesygdomme, hvis ikke de kommer til tandlægen.
Flere partier er åbne overfor hel- eller delvis skattebetalt tandlæge. I hvert fald, hvis man skal tro Tandlægeforeningens hjemmeside. Nye Borgerlige, Alternativet og Det Konservative Folkeparti vil gøre tandlæge billigere via øget konkurrence og henviser til Konkurrencestyrelsen som deres belæg for den holdning.
Dansk Folkeparti vil gøre det billigere for nogen, men uddyber ikke hvem. Liberal Alliance vil give udvalgte kronikere og sygedomsramte skattebetalt tandlæge. SF og Det Radikale Venstre vil over en bred kam have, at tandlægebesøget gøres billigere. Enhedslisten vil på sigt helt af med brugerbetalingen og dermed tage hele regningen over skattebetalingen. Imens Socialdemokratiet og Venstre i hvert fald ikke ønsker, at det bliver dyrere.
Se borgerforslaget om skattebetalt tandlæge her.
Borgerforslag er danskernes mulighed for medindflydelse
Alle med dansk statsborgerskab kan stille og støtte et borgerforslag med NemID på www.borger.dk. Når er borgerforslag opnår 50.000 støtter, skal Folketinget behandle forslaget. Folketinget er dog på ingen måde tvunget til at stemme for det.
Det første borgerforslag, der samlede 50.000 underskrifter var et forslag om afskaffelse af uddannelsesloftet. Efter behandlingen i Folketinget, sagde Christiansborg nej tak til forslaget.
Senere sagde Folketinget nej til at ændre ministrene og folketingsmedlemmernes pensionsvilkår, ligesom Folketinget også forkastede en automatisk tilmelding til donorregisteret.
Indtil videre har ingen borgerforslag endt med at blive vedtaget.