Alberte Clausen
Da moderen kaldte hende “luder”, var det sidste gang Diana tog telefonen.
Hun blev kaldt “Folkets Prinsesse” og elsket af millioner.
Men bag kameraernes blitz og smil gemte sig en barndom præget af svigt – et svigt, der satte dybe spor hos prinsesse Diana.
For mens verden så hende som et ikon, levede hun med minderne om en mor, der forlod hende.
Sådan skriver SE og HØR.
En barndom præget af svigt
Dianas mor, Frances Shand Kydd, giftede sig i 1954 med Edward John Spencer og fik fire børn, heriblandt den senere prinsesse Diana.
Men ægteskabet var ulykkeligt, og da Frances fandt en ny mand, lod hun sig skille og forlod børnene. Diana var blot seks år gammel.
Prinsessen huskede selv opbruddet som et sår, der aldrig helede. I sin selvbiografi fra 1992 beskrev hun barndommen som “ulykkelig” og “ustabil”. Hun fortalte:
“Den største forstyrrelse var, da mor besluttede at smutte. Det er et meget tydeligt minde, vi har – os fire børn.”
Frances mistede forældremyndigheden i 1969. Hun og Diana havde fortsat kontakt, men forholdet var anstrengt – og blev aldrig repareret.
Et forhold på bristepunktet
Efter Dianas ægteskab med prins Charles blev skilsmissen et hårdt slag, også for mor-datter-relationen.
Frances gav interviews, hvor hun udtalte sig åbent om datterens privatliv. Det gjorde ondt på Diana, som følte sig svigtet endnu engang.
Forholdet kulminerede i juni 1997, blot måneder før ulykken i Paris.
Under en telefonsamtale kaldte Frances sin datter for en “luder” på grund af hendes forhold til muslimske mænd.
Diana lagde røret på og grædende fortalte hun sin butler, at hun aldrig ville tale med sin mor igen.
Fire måneder senere var Diana død. Mor og datter havde da ikke talt sammen i månedsvis.
Frances fik ikke lov til at rejse til Paris for at hente sin datters krop og måtte i stedet sørge på afstand, mens protokollen tog over.
Hun døde i 2004, stadig hjemsøgt af bruddet med sin datter.
