Nyheder24.dk
Forside Kongehuset Efter stor bekymring: Kongehuset deler nyt om dronning Margrethe

Efter stor bekymring: Kongehuset deler nyt om dronning Margrethe

Efter stor bekymring: Kongehuset deler nyt om dronning Margrethe
IMAGO / ZUMA Press Wire

Nyeste melding om dronning Margrethe vækker opsigt

Bekymringen har været stor blandt mange danskere, siden dronning Margrethe tidligere på måneden blev indlagt med en blodansamling i hoften.

Siden da har Kongehusets meldinger om hendes helbred været fulgt nøje, og hver ny statusopdatering har vakt stor interesse.

Nu er der nyt, som uden tvivl vil glæde mange.

Den 86-årige dronning gør nemlig klar til sin første officielle opgave, siden hun blev sygemeldt og efterfølgende indlagt på Rigshospitalet.

Dronning Margrethe blev indlagt 2. pinsedag, og selvom Kongehuset senere kunne oplyse, at hendes tilstand var stabil, skabte nyheden bekymring hos mange.

Da hun blev udskrevet igen den 29. maj, blev det samtidig et tegn på, at bedringen gik den rigtige vej.

Nu er næste skridt på vej, skriver BILLED-BLADET.

Tilbage på en særlig dag

Kongehuset har meddelt, at dronning Margrethe torsdag den 11. juni deltager i uddelingen af “Prins Henrik Prisen” på Fredensborg Slot.

Dermed bliver arrangementet hendes første officielle opgave efter sygdomsforløbet.

Datoen har samtidig en helt særlig betydning for den tidligere regent. Den 11. juni er nemlig prins Henriks fødselsdag.

Prins Henrik døde den 13. februar 2018 i en alder af 83 år. Havde han levet i dag, ville han være fyldt 92 år.

Hvert år uddeles “Prins Henrik Prisen” netop på denne dato som en markering af den afdøde prins’ fødselsdag og eftermæle.

Da arrangementet finder sted på Fredensborg Slot, hvor dronning Margrethe i øjeblikket opholder sig, bliver der heller ikke tale om en længere rejse i forbindelse med hendes tilbagevenden.

Kronprins Christian trådte til

Mens dronning Margrethe har været sygemeldt, har andre medlemmer af kongefamilien måttet træde til ved enkelte officielle begivenheder.

Det skete blandt andet ved fejringen af Dronning Margrethe II’s Bro, hvor hun måtte melde afbud.

Her overtog kronprins Christian opgaven og repræsenterede kongehuset.

Nu tyder alt dog på, at dronning Margrethe igen er klar til at vende tilbage til de officielle pligter.

Ads by MGDK