Nyheder24.dk
Forside Kongehuset Grev Felix sætter punktum: Trækker sig

Grev Felix sætter punktum: Trækker sig

Grev Felix sætter punktum: Trækker sig
Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Nu siger han stop

Det danske kongehus er blandt de mest omtalte familier i landet, og interessen for de kongeliges liv rækker langt ud over officielle arrangementer og royale begivenheder.

Også de yngre medlemmer af familien bliver fulgt tæt, når de træffer store valg om uddannelse, karriere og livet uden for de kongelige rammer.

Det gælder ikke mindst grev Nikolai og grev Felix, som begge har været i offentlighedens søgelys gennem en stor del af deres liv.

Selvom brødrene deler en fælles baggrund og et tæt bånd, har de valgt vidt forskellige veje.

Felix går en anden vej end Nikolai

Hvor grev Nikolai har skabt en karriere som model, influencer og nu også er aktuel med sin egen TV 2-serie ‘Nikolai’, ønsker grev Felix ikke at følge samme spor.

Det fortæller han i fjerde og sidste afsnit af programserien, hvor han er med til premieren på filmen ‘Doktor Glas’, som grev Nikolai medvirker i.

Under arrangementet spørger musikproduceren Remee, der ejer influencerbureauet Social Works, om ikke også grev Felix kunne se sig selv lave film eller arbejde mere i den branche.

Det afviser han dog hurtigt ifølge B.T.:

“Nej det tænker jeg ikke, jeg holder mig mere privat. Nikolai er god til, hvad han gør med modelarbejde og sådan noget. Jeg må erkende, det er ikke noget for mig.”

Ser ud til at være fortid

Selvom grev Felix tidligere har arbejdet som model og blandt andet medvirket i en kampagne for Georg Jensen, tyder meget på, at det kapitel er afsluttet.

Da en af grev Nikolais venner bemærker, at han tidligere har set Felix på reklamer i lufthavnen, gør greven det klart, at det hører fortiden til:

“Ja det var én gang, men det er Nikolais ting, og han gør det godt.”

Udmeldingen understreger, at de to brødre trives med forskellige liv.

Hvor grev Nikolai har fundet sig til rette i offentligheden og modebranchen, prioriterer grev Felix et mere privat liv væk fra rampelyset.

Det ændrer dog ikke på deres nære forhold, som grev Nikolai tidligere har beskrevet som et venskab med sin bedste ven.

Ads by MGDK