“Det kan Trump ikke ændre på,” lyder det
Lige nu læser andre
Grønland fylder igen i den internationale debat, og mens statsledere taler højt, er der også en mere stille bekymring, som sjældent når offentligheden.
Den udspiller sig bag paladsets mure og handler om et livslangt forhold til et land, der har sat dybe spor.
Ifølge en af de journalister, der kender Kong Frederik bedst, følger han situationen tættere, end mange aner.
Journalist og forfatter Gitte Redder har gennem årene brugt utallige timer på samtaler med Kong Frederik om hans forhold til Grønland.
Hun har interviewet ham både før og efter tronskiftet og mener ikke, der er nogen tvivl om, at den aktuelle situation rammer Kongen personligt.
Læs også
Selvom han ikke udtaler sig offentligt, er engagementet ifølge Redder massivt:
“Kongen elsker jo Grønland og det grønlandske folk og er optaget af Grønlands fremtid og Kongerigets fremtid.”
Sådan skriver B.T.
Et forhold der går langt tilbage
Kong Frederiks tætte bånd til Grønland er ikke opstået tilfældigt.
Allerede som 14 årig rejste han rundt i landet sammen med sine forældre og oplevede Grønland på tæt hold.
Læs også
Turen strakte sig over næsten en måned og førte ham gennem byer og bygder fra Sydgrønland og op langs vestkysten.
Det var her, ifølge Gitte Redder, at grundstenen til et livslangt forhold blev lagt.
Siden er besøgene blevet mange. Mest kendt er den lange slæderejse i år 2000, hvor Frederik deltog i en ekspedition for at markere 50 året for Siriuspatruljen.
Rejserne har givet ham et indgående kendskab til både naturen og kulturen og ikke mindst til de mennesker, der bor i landet.
Gitte Redder peger også på, at relationen ikke kun er formel.
Læs også
Kong Frederik har gennem årene opbygget private relationer til mange grønlændere og holder løbende kontakt via besøg, telefon og mail.
Det gør ifølge hende situationen ekstra svær for ham at se på fra afstand.
Grønlændernes konge
Forholdet er gensidigt.
Ifølge Redder er Kong Frederik og Kongefamilien højt værdsat i Grønland, netop fordi de ikke kun dukker op til korte ceremonier.
De deltager i nationale mærkedage, lange sommertogter og vigtige begivenheder.
Læs også
Et stærkt symbol på forbindelsen er, at både prins Vincent og prinsesse Josephine har fået grønlandske mellemnavne.
Hvis det mest dramatiske skulle ske, og Grønland på en eller anden måde skifter tilhørsforhold, vil det ifølge Gitte Redder være et personligt tab for Kong Frederik. Ikke kun som statsoverhoved, men som menneske.
“Men uanset udfaldet, vil grønlænderne opleve Frederik som deres konge og Frederik sig selv som grønlændernes konge. Det kan Trump ikke ændre på.”