Nyheder24.dk
Forside Royale Aldrig set før i kongehuset: Nu gør Kong Charles det

Aldrig set før i kongehuset: Nu gør Kong Charles det

King Charles
Stefano Costantino TTL / Shutterstock.com

Kong Charles skriver nu historie

Kongehuset er igen kommet i offentlighedens søgelys, og denne gang er det med et historisk brud på britisk tradition.

Kong Charles har som den første regerende britiske monark offentliggjort detaljer om sin personlige skattebetaling, fortæller DR.

Siden han blev konge i september 2022, har han betalt mere end 30 millioner pund i personlig skat. Det svarer til omkring 260 millioner danske kroner.

Ifølge BBC og The Guardian placerer beløbet ham blandt de 100 største skatteydere i Storbritannien.

Konkret har kongen betalt 11,7 millioner pund, cirka 101 millioner kroner, i skatteåret 2023-2024 og 12,9 millioner pund, omkring 112 millioner kroner, i skatteåret 2024-2025.

Der er ikke offentliggjort et konkret beløb for 2022-2023.

Vil skabe større åbenhed

Britiske monarker er juridisk fritaget for flere former for skat, blandt andet indkomstskat, kapitalgevinstskat og arveafgift. Alligevel har Charles, ligesom dronning Elizabeth gjorde efter 1993, valgt frivilligt at betale skat.

Ifølge Buckingham Palace sker offentliggørelsen for at øge gennemsigtigheden omkring kongehusets økonomi.

Bliver ikke boende på paladset

Kongehuset oplyser samtidig, at kong Charles og dronning Camilla ikke flytter ind i Buckingham Palace, når den omfattende modernisering af bygningen efter planen afsluttes næste år.

I stedet bliver kongeparret boende i Clarence House. Dermed brydes næsten 200 års tradition, hvor Buckingham Palace har fungeret som den britiske monarks primære residens i London.

Paladset vil dog fortsat blive brugt til ceremonier, officielle modtagelser og kongelige begivenheder.

Ads by MGDK