Nyheder24.dk
Forside Royale Hemmeligt brev fra Diana dukker op: Afslører nyt om ægteskabet...

Hemmeligt brev fra Diana dukker op: Afslører nyt om ægteskabet med Charles

diana
Provincial Archives of Alberta, No restrictions, via Wikimedia Commons

Selv efter 25 år dukker nye afsløringer om prinsesse Diana op

Mere end 25 år efter prinsesse Dianas død dukker der stadig nye historier op om kvinden, som fascinerede millioner verden over.

Nu kaster et hidtil upubliceret brev nyt lys over en periode af hendes liv, som fortsat vækker stor interesse.

Brevet blev skrevet få måneder efter det storslåede bryllup mellem Diana og den daværende kronprins Charles i 1981.

Et bryllup, som anslås at være blevet fulgt af omkring 750 millioner mennesker verden over.

Nu afslører brevet nye detaljer om den unge prinsesses tanker i begyndelsen af ægteskabet.

Det oplyser The Telegraph som Dagbladet har citeret.

Skrevet under bryllupsrejsen

Brevet er dateret den 27. september 1981 og var adresseret til Dianas nære veninde Katherine Hanbury, som hun kendte fra skoletiden på West Heath Girls’ School i Kent.

På det tidspunkt var Diana blot 20 år gammel og nygift med den mand, der mange år senere skulle blive kong Charles.

I brevet beskriver hun opholdet på parrets bryllupsrejse i Middelhavet som fyldt med “uendeligt solskin” og “roligt hav”.

Samtidig fortæller hun, at de havde haft “en vidunderlig bryllupsrejse”.

Hun lægger heller ikke skjul på sin begejstring for det nye kapitel i livet:

“Det er vidunderligt at være gift. Jeg tror, det er sikkert at sige det efter to måneder.”

Brevet giver dermed et sjældent indblik i en lykkelig periode, længe før ægteskabet senere blev præget af problemer og offentlig opmærksomhed.

Sælges på auktion

Det nyopdagede brev bliver nu sat til salg som en del af en større samling genstande med tilknytning til prinsesse Diana.

Samlingen omfatter blandt andet billeder fra hendes skoletid og vurderes at have en værdi på mellem 40.000 og 60.000 pund, svarende til cirka 345.000 til 517.000 danske kroner.

Auktionen finder sted i juli og falder sammen med det, der ville have været 45-årsdagen for Charles og Dianas bryllup.

Parrets ægteskab varede dog ikke ved. Charles og Diana gik fra hinanden i 1992 og blev officielt skilt fire år senere.

I 1997 mistede Diana livet i den tragiske bilulykke i Paris, men interessen for hendes liv og historie synes fortsat at være intakt.

Ads by MGDK