Når sommerferien slutter og skolerne åbner op igen, så vil der ofte være ekstra politi på vejene. Det var også tilfældet i år, hvor politiet i ugerne 33 og 34 afholdte en særlig målrettet indsats på skolevejene.
Politiet holdt især øje med, bilernes hastighed, om voksne og især børnene var fastspændt med sele, den generelle trafikale adfærd hos forældrene, og hvordan de opførte sig overfor skolepatruljerne.
På landsplan var der 8.000 forseelser, hvor størstedelen af disse var for at overtræde hastighedsgrænsen. 6.905 kørte for stærkt, 171 voksne var ikke fastspændt hvad 85 børn heller ikke var. Til sidst var der 73 voksne, der benyttede telefonen under kørsel.
Få forseelser i Aarhus
Ud af de mange forseelser der blev begået på landsplan, så finder vi kun ganske få her i Aarhus. 226 blev sigtet i løbet af de to uger på skolevejene, hvor der i Aalborg var 483 og i Vejle var 477 sigtelser.
Tallene kan dog ikke direkte sammenlignes, så det betyder derfor ikke nødvendigvis kører bedre i Aarhus, end man gør i de to andre byer. Politiassistent hos Rigspolitiet, Christian Berthelsen fortalte os, at det lige så godt kan være et tegn på, at der har været flere patruljer på arbejde i de andre byer.
Ud af de 226 sigtede i Aarhus, var 197 grundet for høj hastighed, tre anvendte telefon under kørsel, seks voksne var ikke fastspændt, mens 10 børn ikke var spændt fast.
I Aarhus er der ikke tal fra 2017, højst sandsyligt fordi andre byer blev prioriteret, men på landsplan er tendensen med forseelser steget. Der blev således målt 1600 flere overtrædelser i 2018 end året før.