Bredballe Centeret får offentlig hjertestarter

Kort & Godt
Kim Palm fra Vejle Sportsmassage opfordrer alle til at tilmelde sig et førstehjælpskursus. Så ved man hvordan en hjertestarter skal bruges, hvis uheldet er ude.
I næste uge monteres der offentlig hjertestarter i Bredballe Centeret. "Hjertestarteren er tilgængelig 24 timer i døgnet," fortæller initiativtager og bestyrelsesmedlem i Bredballe Centerforening, Kim Palm.

Lige nu læser andre også

Hvert år får omkring 4.000 mennesker i Danmark hjertestop uden for hospitalet. Med hurtig hjertestart vil flere overleve, og det er grunden til, at Kim Palm fra Vejle Sportsmassage har taget intitiativ til at Bredballe Centerforening i næste uge får installeret en hjertestarter. Med en baggrund som uddannet ambulancebehandler og førstehjælpsinstruktør, så er Kim den naturlige initiativtager for projektet.

"Vi vil gerne skabe en tryg og sikker atmosfære i Bredballe Centeret," fortæller Kim Palm om grunden til at Bredballe Centeret vælger at montere en hjertestarter "Det kan vi bl.a. gøre med denne hjertestarter. Det optimale er at alle ved hvordan en hjertestarter bruges. Derfor kan jeg kun opfordre folk til at melde sig på førstehjælpskursus. Man guides i brugen af en hjertestarter, hvis man ringer 112, så en hjertestarter er med til at redde liv."

Bredballe Centerforening er en handelsforening, der består butikkerne i Bredballe Centeret. Foreningen omfatter Rema 1000, PA Brød, Tandklinikken Vejle, to frisører, et par administrative virksomheder, Forzabikes, Storgård og Vejle Sportsmassage. Foreningen arbejder for lokalsamfundet og afholder flere events. Bl.a. fastelavn, gourmetaften, Bredballe Centerløb og foreningen får nu også installeret en hjertestarter, der potentielt kan redde liv.

 

Det er en hjertestarter af denne model, der monteres i Bredballe Centeret

 

Anbefalet til dig