Danmarks niende dyreste: Det koster lidt ekstra at studere i Kolding

Kort & Godt
Foto: Shutterstock
Den 5. juli er der ansøgningsfrist til de videregående uddannelser. Vælger studerende Kolding frem for København, kan de opnå en årlig huslejebesparelse på 30.625 kr.

Lige nu læser andre også

Akutbolig.dk har undersøgt huslejen på boliger i de danske studiebyer og beregnet hvor store besparelser, der er ved at vælge at bosætte sig i en anden by end København. Undersøgelsen er baseret på data om 13.280 lejeboliger i studiebyerne, der har været annonceret ledige i løbet af de seneste fire måneder eller i samme periode sidste år. 

Dyrere end andre større danske byer

Kolding indtager pladsen som landets 9. dyreste studieby, og er dermed dyrere at bosætte sig i end andre danske storbyer, såsom Aalborg og Esbjerg. Dette er til trods for, at Kolding er en noget mindre by. Der er dog stadig en del at spare, ved at vælge at studere i Kolding frem for København. Det er nemlig 70% billigere at bosætte sig i Kolding end i den danske hovedstad. 

Besparelsen ved at studere i Kolding

Vælger man at studere i Kolding, betaler man en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 91 kr. Dette løber op i en månedlig husleje på 3.633 kr. for en lejlighed på 40 kvadratmeter. Med en husleje i dette prisniveau, vil en studerende der vælger Kolding frem for København kunne spare 107.188 kr. gennem en studietid på 3,5 år. Disse penge kan give studerende et langt større rådighedsbeløb, og kan derfor være medvirkende til at forsøde studielivet.

Du kan læse hele undersøgelsen på Akutboligs hjemmeside. 

Anbefalet til dig