Drømmer du om at blive musicalstjerne - Så har du muligheden nu

Hvis du går med en lille musicalstjerne i maven, så har du mulighed for at få udfoldet dit talent. Vejle Musical Teater afholder nemlig audition til Sommer i Tyrol, hvor du har mulighed for at score dig en hovedrolle.

Lige nu læser andre også

Går du med en drøm om at blive den nye store musicalstjerne, eller kunne du bare godt tænke dig at være del af en større musical, så får du chancen i september måned.

I Vejle Musikteater afholdes der nemlig auditions, hvor du har muligheden for at overbevise dem om at vælge lige netop dig, til en rolle i “Sommer i Tyrol”. Auditionen finder sted d. 9. september og musicalen har premiere d. 30. januar 2019 og sidste forestilling er d. 3. februar.

Fordel med erfaring men alle er velkomne

Til audition søger de efter sangere, dansere og skuespillere, og mens det naturligvis er en fordel med erfaring, så er det ikke et krav. Vejle Musical Teater vil nemlig ikke stå i vejen for, at man kan finde en helt ny stjerne på himlen.

“Alle er velkomne til at melde sig til. Det er selvfølgelig en fordel, hvis man har prøvet det før, men omvendt, så kan der jo pludselig komme en ny stjerne på himlen, så alle har mulighed for at melde sig til,” lyder det fra Bo Mikkelsen, produktionsleder og bestyrelsesformand hos Vejle Musical Teater.

Det er både hovedroller, bi-roller og folk der kan udgøre et ensemble (Gæster på kroer, i byen osv) som der ledes efter til musicalen. Lyder det som noget for dig, så skal du tilmelde dig via dette link inden d. 1. september.

Anbefalet til dig