Det har været en vild sæson af Luksusfælden, og man kan måske fristes til at sige – den vildeste nogensinde. Vi tager, sammen med ekspert Kenneth Hansen, et tilbageblik på sæsonen der gik.
Optager ny sæson
Kenneth Hansen har travlt i denne tid. Han er nemlig på optagelse med Luksusfælden, og i gang med sæson 24 af det populære program. Ud over Luksusfælden så har Kenneth sin egen virksomhed ved siden af, hvor han hjælper folk der er endt i økonomiske problemer. Derudover, så tager han også ud og holder foredrag på skoler og taler omkring privatøkonomi, og hvordan man får styr på den. Kenneth har nemlig i den grad set bagsiden af medaljen, hvis man ikke har styr på sin økonomi. Vi har talt med Kenneth om Luksusfælden og økonomi generelt.
Hvad husker du som det værste i denne sæson?
”Det har været en lang sæson, og det kan være svært at huske tilbage på sæsonen. Vi er jo i gang med den nye sæson allerede. Vi kommer mange steder, og hver anden uge er jeg et nyt sted. Det jeg husker bedst fra sæson 23. Det var det par vi besøgte i Horsens – Eric og Ravna. Sådan er det mange gange, at når bølgerne går højt, så gør det indtryk. Vi kom ikke igennem i forhold til ting og sager. Vores kemi passede ikke sammen, hvilket er meget nemt at se ud fra optagelserne.”
Hvad har været det bedste?
”Der var en masse mennesker vi hjalp. For eksempel ham Kenneth fra Korsør som vi sparede for 1,2 millioner, som virkelig var kommet derud hvor han troede, at han kun skyldte 700.000, og så viser det sig, at han skylder 1,6 millioner. Det var dejligt at se, hvad det gjorde ved ham. Han rykkede sig. Der er også mange af vores andre deltagere, der har rykket sig. For eksempel også Nicolai der var ludoman. Der har været mange gode stunder i den sæson der lige er overstået, og mange forskellige typer mennesker og karakterer. Specielt sæsonafslutningen med Martin der var en karakter i sig selv, men heldigvis fik vi da omvendt ham til sidst.
Foto: TV3 Luksusfælden
Den nye sæson virker vildere end tidligere sæsoner. Hvordan synes du, at denne sæson har været i forhold til de andre sæsoner?
”Det kan godt se sådan ud. De mennesker vi har med skylder jo rigtigt mange penge. Jeg tror det rammer den gængse. Det er det med at leve over evne. Det med at passe ind og vise omverdenen, at man har råd til at gå ud, og have noget flot tøj eller tage ud og rejse. Det som man i bund og grund godt ved, ikke er det der gør os lykkelige, eller er det vigtige. Men vi har på en eller anden måde lullet os selv i søvn, og tænker at det med de materielle goder, der er det vigtigste. Tingene skal se rigtigt ud på overfladen, men et eller andet sted, så har alle de personer, som vi har haft med i denne sæson og de andre sæsoner haft samme problemer. De er ulykkelige, stressede og de sover dårligt om natten. Der er alt muligt. For dårlig økonomi sætter bare begrænsninger. Jeg synes, at det er bekymrende, og derfor burde det også være noget, som vi hjalp vores unge mennesker med. Det er ikke det der betyder noget, om vi har den nyeste iPhone eller har de nyeste flotte sneaks fra Nike.”
Hvad har chokeret dig mest?
”Jeg tror, at hvis jeg skal kigge tilbage, så er det der chorkerede mig mest Nicolai, at han var kommet så langt ud, og havde stiftet så meget gæld. Og spillet så mange penge væk. Det er jo et misbrug, og det er en tendens, som jeg desværre oplever oftere og oftere. Det her med at spille på odds eller lignede. Der er en stigende tendens til, at man får et misbrug med ludomani. Det er ærgerligt, for det kan ødelægge et liv. Det er det der chokerer mig mest, fordi det er en tendens, der rammer flere og flere.
Hvilke gode råd burde alle danskere kende?
”Det er det med at have et budget. Altså finde ud af, hvad man har at bruge til de forskellige poster. Hvor mange penge har jeg til de gode ting. Hvad har du til diverseposten altså der hvor man går ud og forkæler sig selv. For det handler livet jo også om, men hvis man ikke ved, hvor meget man har der, så går det galt på et tidspunk, og så kommer man ud på et skråplan. Man skal indstille sin økonomi efter, hvad man har råd til. Og så skal man ikke låne penge, med mindre man skal ud og købe bil, et hus, lejlighed eller sommerhus. Alle forbrugsgoderne dem skal man spare op til. Og derudover der skal man have en opsparing. Det skal man ikke låne penge til. Det er et skråplan.”
Et af de afsnit der har måske har fået mest omtale denne sæson er Eric og Ravna fra Horsens -Hvad tænker du, når du kommer ud i sådan en situation, når de er så modvillige mod hjælpen?
”Selvfølgelig kan jeg have forståelse for, at de gerne ville fortsætte, som de havde gjort hidtil. Og det kunne de sådan set også. Og lige i deres tilfælde kunne de jo også have gjort det. De havde jo ikke et større økonomisk problem. De betalte deres ting. Men de havde en drøm om, at de gerne ville købe et hus sammen, og det var derfor, at de havde bedt os om at komme. Og der hvor kæden hopper af for mig. Det er når der allerede inden vi kommer, så er der mistro over for os. Selvfølgelig er det deres beslutning, som vi også siger i programmet, men det var ligesom om, at de så alt som et angreb. Det var trods alt dem, der havde bedt os om at komme. Lysten til at ændre deres økonomi var ikke særlig stor. Derfor gik bølgerne højt. For på os der virkede det som om, at ligegyldig hvad vi kom med, så var det ikke godt nok.”
Hvorfor er det altid dyrene der skal væk? Er det for at lave godt TV? For der kunne måske spares på andre poster, så dyrene ikke behøver at komme i spil?
”I tilfældet med Eric og Ravna var der ikke det store økonomiske problem, men generelt så har dem, som vi har med i programmet store problemer. Der bliver vi nødt til at vende hver en sten. Vi har intet i mod kæledyr – hunde, katte osv., men problemet med det er, at når man har kæledyr, så har man også et ansvar, skulle de blive syge, så kan det hurtigt koste 10.000. Når du er i økonomiske problemer, så har du ikke råd til det, at finde dem i budgettet. Det er som at have en tikkende bombe over hovedet. De ser dem som et familiemedlem. Men man skal have økonomi til at håndtere det. Eller spiller man jo bare russisk roulette, og så er det jo bare et spørgsmål om tid før det går galt.”
Når I filmer programmet fx det sidste hvor I er i Odense, så bruger i en masse mad eller i det tilfælde drinks til at vise deltagerne deres store forbrug? Er det helt nyt mad/drikkevarer I bruger der?
”Vi gør det en gang i mellem. Så vidt det er muligt, så genbruger vi tingene. Og vi har også prøvet at at give det videre til hjemløsecentrere eller herberger. Vi sørger for at begrænse det.”
Du kan se den nye sæson af Luksusfælden i det nye år.