Tommy Thorsteinsson har skrevet en efterfølger til sin populære krimithriller ”Ensom Ulv”, som nu toppes med den nye krimi ”Havhvepsen”. Vi har taget snak med han om ”den svære 2’er”.
Gensyn med gamle karakterer
Tommy Thorsteinssons første roman, ”Ensom Ulv”, var er en hårdkogt krimi, der havde sit omdrejningspunkt i afdelingen for personfarlig kriminalitet.
”Havhvepsen” er i samme genre som ”Ensom Ulv”, og samtidig får man et gensyn med de gamle karakterer kriminalbetjentene Anna Blaafalk, Victor Bach og Anders Axelsen.
At krimien har tilknytning til Vejle, ses både tydeligt i fortællingen, som både fører os til dele af Lystbådehavnen, i Bølgen, Skyttehusbugten, Tirsbæk Strand og på Vejle Sygehus.
En 8 år lang drøm
Det havde længe ligget i Tommys baghoved, at han ville skrive bøger, og han ville gerne gøre noget aktivt for at nå sit mål.
”Inden jeg debuterede med min første krimi ”Ensom Ulv” tilbage i oktober 2017, havde jeg gennem knap 8 år drømt om at udgive min egen krimiserie. Jeg har altid læst meget, og i særdeleshed mange krimier. Blandt mine favoritter er Jo Nesbøs serie om Harry Hole,” forklarer Tommy og uddyber:
”I 2016 startede jeg på en forfatterskole, både online og fysisk med kurser om aftenen. Mest for at tilegne mig de redskaber, der skal til, for at styre det store projekt det er at skrive en bog.”
Tommy havde især brug for at får styr over persongalleri og tidslinje. Derfor var forfatterskolen det oplagte valg for ham.
Foto: Forfatterskabet.dk
Opdaget af læsere og anmeldere
”I sommeren 2016 begyndte jeg at skrive ”Ensom Ulv”. Da den udkom i oktober 2017, var jeg er helt ubeskrevet blad. Nu hvor Havhvepsen er kommet på hylderne hos boghandlerne og alle streamingtjenester, kan jeg tydeligt mærke, at læserne og anmelderne har fået øjnene mere op for mit forfatterskab,” fortæller Tommy.
Der er allerede kommet mange gode anmeldelser af ”Havhvepsen”. Dem kan du læse her.
Ville skabe sit eget krimiunivers
Tommy gik med store drømme, som blandt andet indbefattede, at få udgivet sin krimiserie og skabe sit eget krimiunivers og et persongalleri, som folk vil kunne identificere sig med, med levende og troværdige karakterer.
”Min serie om Victor Bach og efterforskerne i afdelingen for personfarlig kriminalitet forventes at blive på 6 bind. Jeg har stadig drømme. Når denne serie slutter vil jeg skrive en selvstændig roman. Og så har jeg planer om at skabe en ny serie, men hvad den kommer til at handle om, vil jeg ikke løfte sløret for endnu,” forklarer Tommy og uddyber:
”Jeg skriver, for at underholde mig selv og læserne. Mine bøger er lige dele action, psykologisk spil og politiarbejde. Jeg forsøger at holde spændingen til det sidste, og hvis man skal tro anmelderne, så er missionen lykkedes.”
Kan læses hver for sig
”Havhvepsen” fortsætter hvor ”Ensom Ulv” slap, men nye læsere kan sagtens starte med ”Havhvepsen”.
”Havhvepsen må siges, at være en utraditionel titel, som Tommy Thorsteinsson fik fra sin søn, der havde set en dokumentarudsendelse om havhvepse på tv.
”Han forslog, at havhvepsen skulle have en rolle i bogen. Det er et af verdens farligste dyr, og et enkelt bid kan være dødbringende. Den idé var den sidste brik i plottet,” fortæller Tommy.
”Havhvepsen er en gople, og er altså i familie med en vandmand eller en brandmand, som vi kender fra vores breddegrader. Havhvepsen adskiller sig væsentligt, da den med sine op til tre meter lange arme og 24 øjne aktivt opsøger sit bytte,” fortsætter han.
En troværdig historie
”Jeg har gjort alt, hvad jeg kan for at gøre handlingen så realistisk og troværdig som muligt. Jeg har besøgt alle de lokaliteter, hvor bogen udspiller sig. Jeg har interviewet hjertespecialister, studeret havhvepsen indgående og fået personer der ved noget om politiarbejde til at læse mig lidt over skulderen,” fortæller Tommy, der nu ser frem til at høre, hvad læserne og anmelderne synes om bogen.
Tommy Thorsteinsson har opnået at få omkring 2000 følgere på Facebook og Instagram, så han er ved at opbygge sig en solid fanskare.