Julen er lige rundt om hjørnet, og det er - tradition tro - ensbetydende med, at der åbner skøjtebaner rundt omkring i landet. Vejle er heldigvis ingen undtagelse. Første søndag i advent - som i år falder 1. december - åbner skøjtebanen ved Mariaparken nemlig.
Skøjtebanen vil som udgangspunkt være åben alle dage. Det afhænger dog af Kong Vinter. Hvis vejret bliver for mildt, kan skøjtebanen være lukket, da der så ligger for meget vand på banen til, at det er sikkert at skøjte. Det kan man holde sig orienteret om på Vejle Kommunes hjemmeside.
Åbningstider for skøjteudlejningen:
- Mandag kl. 13.00 – 17.00
- Tirsdag kl. 10.00 – 16.00
- Onsdag kl. 14.00 – 20.00
- Torsdag kl. 13.00 – 17.00
- Fredag kl. 13.00 – 17.00
- Lørdag kl. 10.00 – 17.00
- Søndag kl. 10.00 – 17.00
Der er lukket d. 24, 25. og 31. december samt 1. januar. I dagene mellem jul og nytår er der åben kl. 10.00 – 17.00. Det samme i uge 7.
Der kan købes pølsehorn, cookies, kaffe, the, sodavand/vand og varm kakao.