Forlaget Superlux: ”Vi udforsker nye muligheder med vores kommunikation.”

Kort & Godt
Foto: Superlux
Forlaget Superlux er ikke som de andre. De er unge, sprudlende og giver den ellers så tørre forlagsbranchen et frisk spark bagi. For der er tid til forandringer og nye kræfter. Vejle24 har hørt nærmere om det nye forlag med base i Vejle.

Lige nu læser andre også

Der skal være plads til forandringer. Det er også det, som Vejle-forlaget Superlux lægger vægt på. Derfor har de lagt en anden linje, end den man normalt forbinder med forlagsbranchen.

En anderledes kommunikation

Bag Superlux står Heine Gundersen der er forlagschef, Cecilie Bromose der er redaktør og korrekturlæser, Linda Gundersen der er redaktør og om lidt også får titlen som korrekturlæser og redaktør og marketingansvarlig, Kathrine Frich. De har ønsket, at skabe et forlag der skilte sig ud fra mængden. Superlux er traditionelt forlag, men med en anderledes kommunikation, markedsføring og udgivelsesprofil.

”Vi udgiver egentligt oplevelser, så vi prøver at skrue nogle universer sammen rundt om bøgerne, så historierne lever bedst muligt og opleves af flest mulige. Inden for vores formåen – vi er ikke så store endnu,” forklarer Kathrine.

Film, lyd og spil

Med deres nye tilgang til kommunikation, forsøger Superlux at udforske de forskellige muligheder. Bøgerne er i centrum, men det er vigtigt for dem også at udforske universerne omkring, og derfor kommer der også film, lyd, musik og spil ud af det.

”Vi vil gerne lave opslag som ikke nødvendigvis handler om en speciel bog eller projekt, men mere er at underholde folk i stedet for de klassiske opslag med ”du kan møde mig her hvor jeg skriver autografer,” siger Kathrine og uddyber: 

”Lige nu har vi valgt en lidt mere uformel omgangstone. Selvom forlagsbranchen tit kan være lidt støvet, så vil vi gerne at selv det at kommunikere med forlaget bliver en del af en fortælling.”

Ligesom ”En mand der hedder Ove”

Forlaget har mange ting i ærmet, og der kommer en masse nye spændende historier for deres hænder det næste stykke tid.

Tidligere denne uge skrev vi om Jesper Riel. Men der er mange andre gode forfattere på Superluxs liste. Faktisk har de meget svært ved at vælge nogen de skal fremhæve og anbefale folk at læse, fordi de har så mange dygtige spændende forfattere hos dem:

”Vi har svært ved at vælge hvem vi vil fremhæve, men hvis vi absolut skal vælge må det være Mik Dahl og Jacob Koch Sørensen. Mik skriver lige nu en sci-fi roman om kunstig intelligens. Det er ekstra spændende med netop det emne, fordi Mik tidligere har være med til at opfinde og designe den første e-cigaret og derfor, måske har et belæg for at skrive om fremtidsteknologi,” fortæller Kathrine.
 
Jacob er i en lidt anden genrer og udkommer med lystfiskerhistorier som foregår i Skanderborg og omegn. Tidligere har han udgivet bogen ”Ullas Verden” på forlaget Vild Maskine. Jacob skriver med meget dialogdrevet humor. På forlaget synes de at stilen læner sig op af fortællinger som ”En mand der hedder Ove” og ”Den hundrede årige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt. To meget populære bestsellere, som sidenhed er blevet filmatiseret.

Du kan følge med på Superluxs side lige her. Måske kommer der en bog for dig i nærme

ste fremtid.

 

Anbefalet til dig