Lænestolene bliver kaldt for Fortællerstole og kan ses som imødegåelse af nogle vilkår for vores moderne tid. Eksempelvis mødes generationerne ikke længere så meget på tværs, som man gjorde for få generationer siden. Endvidere lever vi en tid, hvor vi bruger megen tid på billedgrafik på næsten allestedsværende skærme, og dermed bliver der mindre tid til fortællinger, hvor tilhørerne selv skal danne billeder inde i hovedet.
Fra fortællerstolene vil strømme fortællinger, fantasi og livserfaringer til glæde for børnene. Og mon ikke der venter seniorfortællerne mange gode oplevelser i stolene?
Første fortællerstol er taget i brug
Af Odenses 127 børnehuse har 22 børnehuse og Skt. Klemensskolen taget imod brugte, hyggelige lænestole, som skal være fortællerstole. Et af disse børnehuse er Torpegården i Hjallese, hvor 15 børnehavebørn var klar til en fortælling til indvielsen af fortællerstolen. Ole Lambertsen fik lov til at være første senior i Torpegårdens fortællerstol. Han fortalte en fortælling om sin morfar, og børnene lyttede med åbne ører og åbent sind.
”Stolen kommer til at bringe eventyr og sjove historier fra gamle dage ind hos os. Vi er endda så heldige, at vores stol er ombetrukket med stof med lommer på. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke historier vi kommer til at hive op af de lommer. Vi glæder os også til at se, hvordan børnene lytter, når det er ældre fortællere, der sætter sig i stolen,” siger Lene Kanstrup Hanghøj, daglig pædagogisk leder af Torpegården.
En del af ’En stærk Generationspagt’
Partierne bag budgetforliget for 2018 ønskede, at Odense skal have et stærkt og levende byfællesskab på tværs af generationer. Til det formål blev der afsat i alt 4 millioner kr. til ”En stærk Generationspagt” med udmøntning af 2 millioner. kr. i henholdsvis 2018 og 2019. Pengene for 2018 blev uddelt til i alt 44 initiativer hos foreninger, borgergrupper og kommunale institutioner - herunder til fortællerstolene.
'En stærk Generationspagt' har fire temaer, hvor fortællerstole hører under tema 3
1. Generationsmøder mellem kommunens institutioner
2. Generationsmøder om fælles aktiviteter i lokalområder
3. Ældres fortælling og overdragelse af livsvisdom til børn og unge
4. Familien som omdrejningspunkt for generationsmøde
”Jeg er begejstret for idéen, hvor børnene gennem nærværet med ældre kan få viden fra deres enorme livserfaring. Og når man oven i købet tænker på, hvor vigtigt det hørte sprog er for børnenes sprogudvikling, så håber jeg, at fortællerstolene også kan være med til, at ord fra en anden generation ikke uddør, men lever videre hos den yngste generation,” siger Susanne Crawley Larsen, der er rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen.
Hvem skal sidde i fortællerstolene?
Fortællerne kunne være bedsteforældre. Nogle børnehuse har kontakt med det lokale plejehjem, hvor der måske er nogle gode fortællere. Derudover har Odense Kommune i samarbejde med blandt andet Ældre Sagen og Odense Fortællekreds udarbejdet et katalog med 14 fortællere, som har meldt sig til at tage ud i børnehusene for at fortælle for den nye generation.
”Det her er en alle tiders ordning. De ældre elsker at dele ud af deres livserfaringer, og børnene elsker at få fortalt historier. Gode historier sætter gang i fantasien, og når de så oven i købet fortælles af hovedpersonenerne selv, bliver alting mere levende. Jeg tror også, at børnene får brug for al deres fantasi, når de skal høre om ’de gamle dage’, hvor man faktisk kunne leve uden en iPad og mobiltelefon. Den slags giver alle parter lidt at tænke over, og så giver det ikke mindst nogle hyggelige stunder sammen på tværs af generationerne,” siger Søren Windell, der er rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen.
Snip-snap snude, så er denne fortælling om fortællerstolene ude.