Hjemme i undertegnedes have var det sidste sommer stort set umuligt, at gå rundt, uden at træde på en dræbersnegl. Udover at være ulækre at træde på, er de slimede, altædende, brune snegle et mareridt for enhver haveejer. De har appetit på det meste, og kan på 0,5 få et bed til stort set at forsvinde, hvis ikke man tager kampen op.
Denne sommer har det dog været anderledes. Den tørre sommer virker simpelthen til at have gjort kål på problemet – men formentlig vender dræbersneglene stærkt tilbage. Det fortæller Økolariets naturvejleder, Finn Lillethorup.
”Jeg er ret sikker på, at du godt kan regne med, at der kommer gang i butikken igen. Dræbersnegle går i dvale, når vilkårene er dårlige, og når vilkårene bliver gode igen, kommer de tilbage med fuld knald. Det er noget af det der kendetegner invasive arter; at de er enormt tilpasningsdygtige, og gode til at klare kriser,” siger han.
Næppe mere end et hug over nakken
Finn Lillethorup forklarer at dræbersneglenes fysik er afhængige af fugtighed, og når det bliver tørt, vælger de derfor at grave sig ned og gå i dvale:
”Nogle tørrer selvfølgelig helt ud, og andre dør af sult, men de kan gå i dvale i meget lang tid. Når det så har regnet, eller når solen er gået ned, kommer de ud - men mange dræbersnegle har også haft svært ved at finde noget at spise, fordi der ikke har været meget frisk grønt. Man kan sige, at det har været opadbakke at være dræbersnegl denne her sommer.”
På trods af dræbersneglenes kvaler, er Finn Lillethorup ret overbevist om, at de nok skal vende tilbage med fuld kraft, nu hvor vilkårene er blevet bedre for dem med flere regnbyger og mere grønt at gnaske i.
”De har fået et hug over nakken, men det er ikke noget, som slår vores dræbersnegle ud,” siger han og tilføjer:
”Tidligere har mange gået og ventet på, at der kom en hård og kold vinter, som kunne give dem et ordentligt bask og udrydde eller sætte bestanden meget ned. Men de bare er så lynhurtige til at formere sig, at de hurtigt kommer op i et højt antal igen. De er mestre i at overleve kriser. Det er også derfor vi har så meget bøvl med dem. Lur mig: Om kort tid, er de nok på banen igen.”
Er kommet for at blive
Hvad nu hvis den tørre sommer inden længe bliver afløst af en bidende kold vinter? Kan to ekstreme årstider i rap monstro gøre det af med dræbersneglene? Næppe, siger Finn Lillethorup.
”Det er klart, at jo flere katastrofer, de bliver udsat for, jo hårdere får de det, og jo mere vil det påvirke bestanden. Men at få dem udryddet, tror jeg ikke på. Jeg tror de er kommet for at blive.
Umiddelbart ligger det heller ikke i luften, at vi får bidende kulde i den nærmeste fremtid. Tværtimod lover meteorologerne både sol og regn i den nærmeste fremtid.
”Hvis vi får kombinationen af, at det bliver ved med at være varmt, og vi samtidig får noget fugt, kan det gå stærkt. Idealvilkårene for dræbersnegle er fugt og varme. Hvis vi, som det tyder på, får et almindeligt fugtigt efterår, skal de nok få en stabil bestand og være tilbage på banen igen til foråret. Men det er selvfølgelig ikke til at vide med sikkerhed. Det er et ekstremt vejr, vi har haft – så man kan da som haveejer håbe på, at det ændrer sig.”
Flere sorte skovsnegle?
En anden observation som undertegnede har gjort sig er, at mens dræbersneglene stort set har været forsvundet, virker de sorte skovsnegle til at snegle sig rundt nogenlunde som de plejer. Det er også noget, som Finn Lillethorup har noteret sig, men nogen forklaring har han ikke.
”Jeg har også set flere sorte skovsnegle end jeg har set dræbersnegle, men hvorfor, må jeg være dig svar skyldig. Umiddelbart har de nogenlunde de samme udfordringer. Begge skal have fugtige omgivelser for at trives.”
At dræbersneglens mere tilforladelige sorte slægtning virker til, at klare sig bedre end sin brune slimede fætter, giver umiddelbart heller ikke grund til fornyet håb for os haveejere.
”Dræbersneglen er jo åbenbart i stand til at formere sig lynhurtigt, også langt hurtigere end vores normale sorte skovsnegl. Det er også derfor, at den er blevet så dominerende så hurtigt,” siger Finn Lillethorup.