Den landskendte illustrator Stine Hvid kigger nemlig forbi. Store farvestrålende gavlmalerier er det der er mest iøjnefaldende ved Stine Hvid og det er lige præcis den stil der har gjort hende til en yderst eftertragtet samarbejdspartner. Hun har blandt andet malet store værker for Google, PepsiMax, RedBull, Syddansk universitet og ArtRebels.
I mellemtiden har hun også gjort sig bemærket på de sociale medier hvor hun har samlet over 35.000 følgere på sin facebookside og over 17.000 følgere på hendes instagram.
Stine Hvids stil er meget farverig og universet minder til tider om et, man kunne kende fra en tegneserie. Stilen er let genkendelig og positiv i udtrykket. Dette er også hvad man kan forvente fra hende, når hun gæster Kolding Get Down som lidt af et wildcard.
Festivalen der finder sted den 13. Juli på Råværket, Esbjergvej 108 har eksisteret siden 2013 og har i de sidste år markeret sig på landkortet, som en festival der hylder den mere klassiske graffitistil. Stilen som hører hjemme i 1980’erne. Festivalen har dog i år valgt at få bredere til værks og inviterer en lang række kunstnere der ligger udenfor den normale definition af graffiti. Det betyder at der i år kan opleves en langt bredere vifte af kunstformer.