Selve indvielsen starter klokken 11.00 på Kristi Himmelfartsdag, hvor der bliver mulighed for at nyde hele området, der er blevet frisket op. Til stede vil blandt andet være kulturudvalgsformand Dan Arnløv Jørgensen og kulturminister Mette Bock.

I anledning af genindvielsen kan man filosofere lidt over, hvorfor det hedder Himmelpind. Er det ikke lidt underspillet beskedent? Det var måske lidt mere ambitiøst at kalde det en Himmelmast? Og hvorfor kalde det en Himmelpind, når der er tale om en sten og ikke en pind?

Man kunne foranlediges til at tro, at navnen var historisk betinget: Navnkundige kro- og spillemand Frederik Iversen havde Trædballehus på den anden side af Vardevej, og i 1929 fik han anlagt en lysthave på bakken. Øverst oppe var en fin udsigt, og for at markere stedet blev der rejst en stolpe. Få år senere blev stenen rejst med et vers af Frederik Iversen:”Vil du kvæge sjæl og sind / se dig ud fra Himmelpind / eng og skov og by og fjord / dejlig er Guds grønne jord."

Navnet er minimum 150 år gammel

Frederik Iversens stolpe ligger dog ikke til grund for navnet. I 2016 publicerede Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet en videnskabelig artikel, hvor de funderede over navnet "Himmelpind," og forsøgte at finde frem til oprindelsen.

Intituttets undren bundede i, at Himmelpind ved Trædballe slet ikke er den eneste Himmelpind i området. I Vejle og omegn findes der rent faktisk yderligere fire (måske endda fem) steder, som bliver kaldt for "Himmelpind" - men navnet eksisterer ikke andre steder i landet.

I deres søgen efter svar fandt instituttet frem til et gammelt kort fra 1868, hvor stedet ved Trædballe allerede bliver kaldt for "Himmelpind." Altså lang tid før at Frederik Iversen rejste sin stolpe på stedet.

I artiklen finder de dog endnu ældre beviser om navnet. Pastor Hans Abel Leonhard Hansen nedskrev nemlig sine erindringer, og i dem beskrev han en udflugt i 1837 således: "Vi kørte op ad den høje bakke på "chausséen," nord for byen igennem skoven, drejede fra mod vest forbi Store Grundet, til Grejsdalen. Her spadseredes om i den for mig ny og aldeles uvante natur med åen, høje bakker og dybe dale; vi besteg "Himmelpind," en bakke med egekrat, omtrent ved solnedgang, måske 1 times tid før; der var henrivende."

Det er dog øjensynligt næppe Himmelpind ved Trædballe, men i stedet for Himmelpind ved Gammel Hornstrupvej, som pastoren har besøgt.

Ingen sikker konklusion

Forvirringen er total, og det lykkedes, da heller ikke instituttet at finde frem til noget svar. Hvorfor der findes flere himmelpinde, og hvorfor Himmelpind hedder Himmelpind står derfor hen i det uvisse.

Instituttets artikel slutter af med at konkludere at: "...sikkert er det, at vi her har et usædvanlig klart og entydigt eksempel på, hvordan et navn kan opstå og sprede sig i et lokalområde uden påviselige ydre tilskyndelser."

Du kan læse hele den videnskabelige artikel her.

Historien om området ved Himmelpind (den ved Trædballe) har i øvrigt en rig historie og rummer elementer med motorløb, elefanter, "Jeppe på Bjerget" og meget mere. Det er også historien om nogle initiativrige borgere, der ikke syntes, at Himmelpind blot skulle forvitre og forglemmes. Læs mere her.