110 centimeter lang kongepyton sluppet løs ved Horsens

10/07/2019

Christian Granhøj Skouboe

Modelfoto. Det er en slange som denne - dog i hvid - som er sluppet løs ved Horsens. Foto: Shutterstock
En kongepyton er sluppet ud af en åben terrassedør. Kontakt politiet hvis du ser slangen.

Mest læste i dag

Sydøstjyllands Politi er kommet med en noget uvant melding på deres hjemmeside.

Ordensmagten advarer nemlig om, at en hvid kongepyton med blåøjne er sluppet fri i Egebjerg ved Horsens. Den 110 centimeter lange slange slap ud af en åben terrassedør. Politiet er i kontakt med ejeren, der har forsikret betjentene om, at slangen hverken angriber mennesker eller dyr.

Hvis man møder slangen eller ser den på sin aftentur, skal man lade den være og straks kontakte politiet på tlf. 114. 

Fakta om kongepytonen

  • Kongepytonen er en afrikansk kvælerslange. Det er den mindste pytonslange i Afrika og er desuden en af de mest almindelige slanger holdt i fangenskab. Slangen lever hovedsageligt i huler i jorden og sparsomt bevoksede skovområder i den centrale del af Afrika.
  • Kongepython lever i hulerne hele sit liv, undtaget de gange om måneden, hvor den kommer frem for at fange et bytte og spise.
  • Slangen lever hovedsageligt af små pattedyr som mus og rotter. Det hænder dog også, at slangen fanger og fortærrer fugle. I fangenskab fodres de normalt med mus og rotter.


 

 

 

Anbefalet til dig