Under valgkampen tager vi fat i kandidater for de forskellige partier, og i denne omgang har vi talt med Katri Søgaard fra Konservative. Vi talt med hende om udfordringer og løsninger, og om den vigtigste mærkesag for hende.
Alle skal gøre noget
Katri Søgaard startede i politik, fordi hun var træt af, at folk klynkede og ”skød bolden fra sig selv”. Ifølge hende må folk selv tage ansvar, da andre kan ikke løse dit problem. I det hele taget er hendes politik meget baseret på, at vi skal kigge indad og finde løsninger, samt at alle må gøre en indsats.
Mærkesag:
”Min mærkesag er et sundere Danmark. Jeg mener, at vi skal gå ind og kigge på vores sundhedsvæsen. Det kan ikke være rimeligt, at hver syvende sygeplejeske bliver langtidssyg med stress. Vi bliver nødt til ikke at pumpe sygeplejesker ud. Vi bliver nødt til at kigge på, hvorfor bliver de her mennesker syge, og hvordan får vi dem tilbage på arbejdsmarkedet. Det er her pengene går til lige nu. Det er sygemeldingspenge – og brug af vikarer.”
Sundhedssektoren
Største udfordring:
”Kulturen er den største udfordring. Kultur er en ting, og så sygeplejeske. Og så har vi et problem, der hedder fagforeningerne. Vi skal ikke alle sammen være akademiske sygeplejersker. Det, de lærer på sygeplejeskolen, og det de kommer ud i på arbejdsmarkedet er to vidt forskellige ting. Så får de et chok. For mig er sygeplejen stadigvæk et håndværk, og det skal den blive ved med at være. Det er patienter, vi skal ud og passe. Dansk Sygeplejeråd har haft en mission om at skabe mere prestige omkring det at være sygeplejerske. Man skulle være bachelor i sygepleje. I princippet er det fint nok, men det er bare ikke det, som venter dem, når de kommer ud.
Hvordan løser vi det?
”Jeg synes, at vi skal se på, at du ikke kan læse dig til alting i det her fag. Det er at være sygeplejerske og lære faget, det er ikke kun lært på studiedage. De hæfter sig enormt meget ved, at den kliniske vejleder skal være ved deres side hele tiden. De lærer mere af, at lære nogle specifikke ting. De skal have gjort op med den her kultur, de har på sygeplejeskolen. De unge sygeplejersker tror, at de skal kunne det hele, når de kommer ud. Og det har jeg forsøgt at få igennem, at det er udvikling. Du lærer hver dag. Man kan lære en masse teori, men hvordan det enkelte menneske reagerer, det kan man bare aldrig helt forudse.
Børn, unge og uddannelse
Største udfordring:
”Inklusionen er den største udfordring. Jeg synes, at de byder vores børn og unge for meget med den her inklusionspolitik der har kørt i folkeskolen. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at børn i 4.-5. klasse skal opleve, at en af deres klassekammerater fuldstændig hærger et klasselokale eller slår deres klasselærer. Det synes jeg simpelthen ikke er rimeligt – hverken for den, der har adfærden, de andre børn og læreren. Jeg synes den her inklusion er kørt fuldstændig af sporet. Vi har fået sådan noget pseudo noget, hvor vi kører test på børnene helt ned i 0. klasse, men samtidig må børnene ikke være bedre end deres klassekammerater.”
Hvordan løser vi det?
”Vi skal stoppe inklusionen, og kommer tilbage til, at man lærer på forskellige måder, men vi skal ikke have de har sindssyge mange diagnoser ind i den almindelige folkeskole, for det synes jeg ikke er rimeligt over for de børn, som ikke har diagnoser. Vi ender med at tabe eliten på gulvet, og vi ender med at tabe de dårligst boglige, fordi man skal rumme for meget.”
Klima og miljø
Største udfordring:
”Det starter med os selv i virkeligheden. Vi har ikke noget, at give videre om få generationer. Men det starter med os selv. Jeg køber fx mange økologiske varer, men de er pakket ind i plastik, fordi der står stregkoden på.”
Hvordan løser vi det?
”Kig genbrugstingene igennem – hvordan kan vi genanvende og genbruge? Det er først nu, at vi er begyndt at tænke på, at man kan genbruge sin plasticpose. Det er sådan noget folk forstår. Der er den store del som er virksomhederne, men vi starter med dig selv. Er der behov for at smide det her ud, eller er der andre der kan bruge det.”
Udlændingepolitik
Største udfordring:
”Det er, at vi ikke taler ordenligt. Vi er ikke gode nok til at favne forskellighed. Indvandrer er ikke kun dem, der er muslimer. Det er alle folkefærd også dem fra Spanien. Vi bliver enormt bange.
Hvordan løser vi det?
”Jeg synes, at vi skal sætte det her trusselsbillede af indvandrer og migranter ned. Det starter med, at vi skal tale ordenligt om og med hinanden.”