KFC-restaurant kommer til efteråret

Af: Helge Rahbek

|

17/04/2018

Kort & Godt
Den nye KFC-restaurant bliver placeret ved Exxit59, som tidligere var kendt som DTC. Foto: Shutterstock
I aftes blev skiltet hejst op. Til efteråret bliver det muligt at sætte tænderne i friturestegt kylling, når Kentucky Fried Chicken åbner en restaurant ved Exxit59.

Lige nu læser andre også

"Rygterne taler sandt," siger René Neesgaard, partner og direktør i Colliers International, da Vejle24 for ganske kort tid siden ringede ham op.

Rygterne stammer fra Facebook Vejle, hvor Kenneth Schilling Hjalting i går aftes lagde et billede op af en kran, som var i færd med at hejse et KFC-skilt op ved Exxit59. Blandt de mange kommentarer var også en henvisning til en nyhed på Colliers Internationals hjemmeside, men det link virker ikke længere.

Til gengæld har Colliers netop smidt en ny nyhed ud, hvor de bekræfter at vejlenserne snart kan spise pande- og friturestegt kyllinger en masse. Restauranten bliver 460m2 og med både siddepladser og drive in - og byggeriet går ganske snart i gang, da det er planen at restauranten skal åbne senere i år.

"Planen er at de skal åbne til efteråret," fortæller René Neesgaard.

 

Anbefalet til dig