Klamydia, burgers og lykkelig lottomillionær: Årets mest læste artikler

Af: Helge Rahbek

|

02/01/2019

I anledning af årsskiftet er det til at gøre status. Vi bringer her et overblik over de mest læste artikler i 2018.

Lige nu læser andre også

Siden Vejle24 startede i marts, har mange tusinde set forbi siden. Det er vi naturligvis glade for. Uden læsere har vi ingen berettigelse, men hvad er det egentlig, at I klikker jer ind på?

De 10 mest læste artikler på Vejle24 i 2018

1. 

Den mest læste artikel, er faktisk slet ikke en artikel. Jesper Hjøllund er forfatter og foredragsholder, og en af byens stemmer her på Vejle24. Tilbage i maj skrev han et indlæg, hvor han fortalte om sin egen erfaring med det psykiatriske system, og hvordan han først fik det bedre, da han begyndte at trappe ned på sin medicin. 

2. 

Den næstmest læste artikel blev nået af en kioskbasker, da den gik mere eller mindre viralt, og utallige koldingensere blev tagget på de sociale medier. Overskriften var i den poppede afdeling, men indholdet ganske reelt. Sundhedsstyrelsen satte fokus på klamydiabekæmpelse i en ny kampagne, og kunne berette at kønssygdommen var ganske udbredt i Kolding. 

3.

En kort nyhed om at Vejle Sygehus får en sygeplejerske, som fremover skal rådgive patienter om alternativ behandling, var også noget ganske mange fandt interessant at læse om.

4.

Hvor får man Vejles bedste burger? Det forsøgte vi at finde ud af, og da vi fremlagde vores resultater, var der rigtig mange der læste med. Umiddelbart var de fleste også enige i vores vurdering.

5. 

Hver uge spiller masser af danskere (og vejlensere) lotto og drømmer om den store gevinst. Det blev en realitet for en vejlensisk mand, der scorede 10 millioner kroner i august. Gevinsten blev fejret med rødvin og frieri, og så sagde både han og sin nye forlovede deres jobs op.

6. 

Vores mest læste interview var med tilflytteren Signe, som længe gik rundt og var ensom i Vejle, før en tysk app ændrede hendes liv her i byen. 

7. 

Vi var de første til at skrive, at The Burgershack i Vejle Midtpunkt lukkede i november. Det var der mange, der gerne ville læse om. Kort tid efter var vi også de første til at skrive, at de genåbnede igen. Den historie læste mange også, men det var den første korte nyhed, som flest klikkede sig ind på.

8.

Under overskriften "Mit Vejle" har vi talt med en række spændende personer fra byen om deres forhold til og tanker om Vejle. Generelt er alle disse interviews blevet læst meget, og taget rigtig godt imod af jer. Det mest læste var dog (naturligvis) med Allan Simonsen.

9. 

Vi skriver hjertens gerne om kunst og kultur, da vi mener det er vigtigt at dække de kulturelle arrangementer og udbud her i byen. Vi er dog også ganske klar over, at det sjældent er dé artikler, som de fleste læser. Det gjaldt dog bestemt ikke, da vi fortalte historien om kunstmaleren Anne-Ditte som netop havde solgt et maleri til en af stjernerne fra den populære TV-serie Game of Thrones.

10.

Stort set samtidig med at Vejle24 startede, åbnede Street Food Vejle. Det ville vi naturligvis gerne dække, og vores allerførste madanmeldelse sniger sig lige akkurat ind i årets top 10 over de mest læste artikler.

 

Anbefalet til dig