Det fortæller Kolding Kommune fredag i en pressemeddelelse.
”Da der kan være risiko for forurening med spildevand ved stranden, fraråder vi for en sikkerheds skyld badning ved Rebæk Strand. Kommer man til at sluge forurenet vand, kan det typisk give dårlig mave samt hoved- og mavepine,” fortæller miljøtekniker Timm Jäger, Kolding Kommune.
Kommune har bestilt en hasteanalyse af badevandet. Resultatet fra denne prøve vil foreligge i starten af næste uge, og indtil da frarådes badning ved stranden.
Alle kommunens øvrige strande er åbne og inviterer til en lun sensommerdukkert. Ved de fleste af strandene er vandet 20 grader varmt.