Dyrenes Beskyttelses vagtcentral som man har kunne ring til, hvis der var dyreproblemer står til en kraftig nedskæring.
Fra otte til to millioner
Fra 2020 vil Dyrenes Beskyttelses vagtcentral få tildelt meget færre penge end hidtil. Regeringen lægger i det nye finanslovsudspil op til, at der skæres fra otte til millioner kroner. Det skriver BT.
Hvis det bliver en realitet, er det ifølge direktør for Dyrenes Beskyttelse et kæmpe problem.
”Det er penge, der kan få store konsekvenser for arbejdet med dyr i nød. Hvis man har brug for hjælp til dyr i nød er 1812 blevet et sted, folk ved, de kan henvende sig for at få hjælp,” udtaler Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse til BT.
DF og Venstre vil ikke skære
Hos Venstre er de ikke enige i, at der skal være mindre penge til Dyrenes Beskyttelse.
”Det er under al kritik, at regeringen vil beskære i midlerne til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral. Jeg kan ikke se, der er behov for en beskæring. Derfor vil jeg også appellere kraftigt til partierne i rød blok, der forventes at indgå finanslov, for at sikre at det her ikke sker,” Erling Bonnesen, der er dyrevelfærdsordfører i Venstre til BT
Også dyrevelfærdsordfører for DF, Pia Kjærsgaard, synes at det er forkert at skære i midlerne til dyrenes beskyttelse.
”Jeg mener, det er fuldstændig tåbeligt, at der skal skæres i støtten. Det kan virke som et lille beløb, men pengene har stor betydning. Dyrene kan ikke selv, og Dyrenes Beskyttelses arbejde er så vigtigt,” lyder det fra Pia Kjærsgaard til BT.
Hvad skal vi gøre med de påkørte dyr?
Ser man tilbage til 2018, så modtog Dyrenes Beskyttelses vagtcentral omkring 120.000 fra folk der havde fundet dyr der havde brug for hjælp. Det drejede sig for eksempel om påkørte dyr eller vanrøgte dyr.
Det bliver virkelig svært for dyrenes beskyttelse, at kunne hjælpe når folk ringer ind, med så stor en beskæring. Lige nu kan har de et fint beredskab, og de kan give den hjælp der er brug for. Men Britta Riis frygter, at de ikke vil kunne leve op til den service de har i dag.