Tirsdag den 8. maj kan du på Kulturmuseet i Spinderihallerne få gode råd til, hvordan du bedst muligt opbevarer dine samleobjekter og arvestykker.
Lige nu læser andre
Med udgangspunkt i medbragte genstande fra publikum og eksempler fra Kulturmuseet Spinderihallernes aktuelle særudstilling Vilde Samlinger, vil konservatorerne Lars Brock Andersen og Michael Højlund Rasmussen fra Konserveringscentret i Vejle forklare, hvordan man bedst muligt (op-)bevarer sine værdifulde genstande.
Indrammede billeder, frimærkesamlinger, dukkehuse, landbrugsredskaber og veteranbiler kræver hver især nogle ganske særlige forhold for at sikre dem for eftertiden. Du må altså meget gerne medbringe noget af det du samler på, som konservatorerne kan bruge som eksempler.
Arrangementet er gratis og varer ca 2 timer.