Vi elsker at være online på vores smartphones og 4 ud af 5 af os foretrækker at gå på internettet fra mobilen - det er også herfra, 70 % af os logger på de sociale medier. Desuden mener de fleste danskere, at smartphones har gjort os mere sociale.
For de unge er iPhonen det foretrukne redskab at socialisere igennem og være i kontakt med vennerne, efter klokken har ringet ud efter sidste time i skolen. Stort set alle unge i Danmark er online og via medier som facebook, Snapchat og Instagram er de med i digitale fællesskaber og i tæt kontakt med vennerne. Men det er langt fra kun de unge, der synes det er positivt, at det i dag er så nemt at være kontakt med omverdenen, tjekke sin mail, gå på netbank eller tage billleder - flere og flere fra de ældre generationer hopper hvert år med på den digitale smartphonebølge.
Det er ingen overraskelse, at iPhonen stadig er den helt store sællert blandt danskerne, og vi betaler gerne for den nyeste iPhone model, for at være med på den sidste (fabriks)nye, digitale trend. Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at sidste skud på iPhone-stammen, iPhone X, eller eller Samsungs Galaxy S9 igen lå på top 5 over danskernes ønsker under juletræet i 2018. Vi elsker vores smartphones og alt det, vi kan med dem. I 2017 scorede Danmark førstepladsen, som det land i verden, hvor flest har en smartphone - og den bruges da også flittigt at os alle sammen: både af den 15-årige teenager og den 89-årige bedstemor. Den trofaste følgesvend i tasken eller bukselommen, mener to tredjedele af os, har gjort os mere sociale.
Debatten om for-eller-imod den online skærmtid er da heller ikke ny. Eksperter advarer om, at det kan være afhængighedsskabende så meget tid, vi bruger foran den lille skærm og forældre kigger bekymret på deres børn, når de sidder med hovedet nede i iPhonen. Men forældrene må også forstå, at det ikke er spildtid, når de unge sender en snap eller gruppechatter med hinanden – det er kvalitetstid med vennerne. Sådan skriver DR.dk, om unges forbrug på mobilen.
Facebook er for alle generationer
Facebook er (stadig) det sociale medie, vi bruger allermest i Danmark – det gælder også pensionisterne, der er kommet godt med på den digitale bølge.
Faktisk hitter Facebook især i bedsteforældregeneration, der gør det let at være i kontakt med børnebørnene. Netop danskere alderen +55 mener, at deres mobil har gjort dem mere sociale. Faktisk hele 80 % mener sådan, og de ser deres smartphones som et værktøj til at skabe kontakt med omverdenen.
Dog er forståelsen for de digitale medier nu ikke altid helt så let for den ældre generation, der ikke er vokset op med en iPhone i hånden. BT.dk har samlet en række sjove beskeder fra bedsteforældre, der blandt andet prøver at greje ’fæsbuk’ og ’Ensagram’.
Uanset om man er født ind i den digitale æra eller ej er der ingen tvivl: Flere og flere af os bruger mediernes muligheder aktivt – og vi socialiserer digitalt.