Mød kandidaterne: Jørgen Grøns modstand mod EU har haft konsekvenser

24/5/19 14:01

Christian Granhøj Skouboe

Jørgen Grøn har arbejdet med EU-politik siden folkeafstemningen om dansk medlemskab af EF i 1972. Folkebevægelsen mod EU er Jørgen Grøns hjertebarn. Han var nemlig selv med til at stifte den.

Den pensionerede ingeniør og tidligere indkøbschef fra Aars har betalt en høj pris for sin modstand mod EU. Efter 42 år som medlem af SF blev Jørgen Grøn tidligere i år ekskluderet af partiet, fordi han fastholdte sin modstand mod EU. For Jørgen Grøn lader sig kue.    

EU har for meget at sige

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at beslutningerne i EU-Parlamentet i Bruxelles har indflydelse på hverdagen i Danmark. Nogle beslutninger har større betydning end andre. Men danske politikere skal ofte orientere sig mod EU, når indenrigspolitik er på dagsordenen. Det kan man synes om, hvad man vil. Jørgen Grøn synes ikke om det:

”EU bestemmer rigtig meget over dansk politik. Hele 80-90 procent af vores lovgivning bliver reelt dikteret af EU. Det er ganske enkelt for meget. Det er tredje gang jeg stiller op til Europa-Parlamentsvalget, så jeg er bestemt ingen novice. Jeg fastholder min modstand”, fortæller Jørgen Grøn.  

Lukkede døre er udemokratisk

Kritikere af EU fremhæver gerne det demokratiske underskud som en væsentlig årsag til, at de vender tommelfingeren ned til EU. Jørgen Grøn kan kun tilslutte sig denne kritik. Men EU har flere ”fejl og mangler”. Det er fede tider for de mange lobbyister, som opererer i det skjulte. Jørgen Grøn har dog kaldt lobbyisternes bluff:

”EU er præget af manglende gennemsigtighed for den almindelige borger. Alt for meget foregår bag lukkede døre. Lobbyismen har stor indflydelse i EU. EU tilgodeser virksomhedernes interesser i for høj grad. Folkebevægelsen mod EU ønsker åbenhed. Vores medlem af Europa-Parlamentet, Rina Ronja Kari, har en liste over de lobbyister, hun har snakket med. Vi har intet at skjule”, slår Jørgen Grøn fast.     

Det demokratiske underskud i EU er under al kritik ifølge Jørgen Grøn. Det er tydeligst, når man vil deltage i en debat eller komme med lovforslag. Det skal man først have tilladelse til:

”I Europa-Parlamentet er det kun kommissionen, der kan stille lovforslag. Kommissionen skal ikke en gang stå til ansvar for vælgerne. Og som menigt medlem af Parlamentet kan man ikke tage ordet, uden at man er med i en gruppe. Man skal endda have lov af sin gruppe”.

En kolos på lerfødder

Jørgen Grøn mener, at EU er udfordret på mange områder. Ikke mindst på det organisatoriske plan. EU kan ikke løfte klimaudfordringerne. Det skal ske i FN-regi, fordi en international løsning er den eneste farbare vej til en grønnere fremtid:

”EU er en kolos på lerfødder. Det er et kæmpe bureaukrati.  Jeg har læst en undersøgelse, som viser, at helt op til 40 procent af EU-borgerne forventer, at EU bryde sammen inden for de næste 10-20 år. En væsentlig årsag til EU’s sammenbrud ligger i det enorme bureaukrati. Klimaudfordringer skal vi løse i FN-regi, fordi det er en global udfordring”, konstaterer Jørgen Grøn.

Borgerne gider ikke EU  

Det er en ubestridelig kendsgerning, at stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalget er væsentligt lavere end til Folketingsvalget. Både tilhængere og kritikere af EU fremhæver, at den lange afstand til Bruxelles spiller en væsentlig rolle. Afstanden kan være såvel geografisk som mental, pointerer Jørgen Grøn:

”Borgerne opfatter EU som et fjernt og lukket politisk organ. EU har en uigennemskuelig politisk konstruktion. Borgerne kan ikke holde styr på EU’s organer. Man kender ikke svarene til hvem, hvad og hvorfor. Så står man af. Det kan jeg godt forstå. Jeg hører ofte på gaden, at borgerne ikke gider at bruge deres tid på EU. Derfor veksler man ikke sit stemmekort til en stemmeseddel”.

Børnebørn og en CO2-positiv slægtsgård

Jørgen Grøn er en aktiv pensionist. EU-politik optager selvfølgelig meget af hans tid i øjeblikket. Men der er langt vigtigere ting i livet end den verserende valgkamp. Jørgen Grøn har seks børnebørn og en slægtsgård, der trænger til en ansigtsløftning:

”Mine seks børnebørn er det bedste jeg ved. De fylder mit liv med dejlige stunder. Jeg bor på en gammel slægtsgård ved Aars, som jeg renoverer for tiden. Det er hårdt arbejde, men jeg nyder det. Jeg genbruger byggematerialer og har ingen spildevand. Til gengæld har jeg masser af solfangere. Jeg producerer faktisk så meget solenergi, at gården nærmest er CO2-positiv. Jeg nyder også at vandre i bjerge. Stilheden og udsynet fra toppen giver mig energi og overskud”, slutter Jørgen Grøn.