Morten Filipsen er opstillet for Nye Borgerlige. Vi har spurgt ham om udfordringer og løsninger og om hans vigtigste mærkesag.
Så en fare ved islam
Mortens interesse for politik begyndte ved et tilfælde:
”Jeg begyndte at studere islam og sharia og se en fare ved det. Jeg kunne se, at der er nogle krisedoktriner i islam. I selve ideologien er der problemer. Min tanke var, at jeg måtte tage ansvar. Jeg kan sidde på tribunen og råbe af alle andre, eller jeg kan gå på banen og tage ansvar,” fortæller Morten Filipsen
Mærkesag:
”Ytringsfriheden – den er vigtig. Den anden mærkesag er frihed fra staten – altså i forhold til statens indblanding. Det er lidt abstract, men det er danskerne der har bygget Danmark – det er ikke politikkerne og danskerne kan godt selv. De behøver ikke en stat til at spørge om lov. Der er for mange regler alle steder, også overfor offentligt ansatte, som hæmmer deres arbejde. Der er for meget at følge en masse regler.”
Sundhedssektoren
Største udfordring:
”Der er for mange regler for sygeplejersker og de skal hele tiden omstille sig. De skal kontant opfylde en masse krav og regler som egentligt hæmmer dem i at udføre deres arbejde, som jo er at servicere borgerne. Det stresser de offentligt ansatte at man hele tiden skal ændre arbejdsmetoder, og så går det ud over borgerne.
Hvordan løser vi det?
”Giv dem tillid og sæt dem fri. Og lyt de offentligt ansatte og udarbejde systemer hvor de er med til at udarbejde den – ikke i dag med lærereformen, hvor den bliver trukket ned over lærerne. Der er masse der er stoppet og blevet stressede af det. Jo bedre service yder de.”
Børn, unge og uddannelse
Største udfordring:
”Der er for lidt valgfrihed for danskerne.”
Hvordan løser vi det?
”Vi vil lade pengene følge eleven 100 %, så familien selv kan træffe valg om, hvor deres barn skal gå i skole. Lad det være et valg til den unge og den unges familie. Skolerne skal konkurrerer indbyrdes om at være gode skoler, og de dårlige bliver lukket.”
Klima og miljø
Største udfordring:
”Det er, at det man kalder grøn energi fx vindmøller og solceller ikke er grøn energi. Der bruges enorme råstoffer for at bygge dem og så fungerer de heller ikke som en nations primære energiforsyning. For det virker kun når solen skinner og vinden blæser, og når det blæser for meget, så virker vindmøllerne heller ikke.
Hvordan løser vi det?
”En løsning kunne være kernekraft og Thorium, som er en ny teknologi der bliver taget op mange steder i verden. Moderne kernekraftværker er sikre og det der er mest miljøbevist. Samtidig er det en konstant energikilde.”
Udlændingepolitik
Største udfordring:
”Det er, at mange af dem der kommer til Danmark ikke ønsker at blive en del af Danmark. Det er især folk fra de islamiske lande, som holder deres egen kultur. Det gør, at hvis ikke vi har noget fælles i Danmark, så splitter samfundet sig. Og et splittet samfund er dømt til at gå i konflikt.”
Hvordan løser vi det?
”Det gør vi ved kun at lade folk komme til Danmark, som ønsker at blive en del af Danmark. Og så holde folk ude som ikke vil. Man kan i hvert fald se, at dem der ikke vil være en del af Danmark, det er udlændinge der begår kriminalitet og ikke forsørger sig selv. Eller render i moskeer og prædiker jihad mod kristne og jøder.