I løbet af ugerne 33 og 34 havde politiet lavet en målrettet indsats i forbindelse med skolestarten rundt omkring i landet. Politiet valgte hovedsageligt at koncentrere sig om skoleveje, og det var de mest gængse lovovertrædelser, de kiggede efter.
Der blev på landsplan konstateret over 8.000 foreseelser, hvilket var en stigning på 1600 i forhold til året før. Tager vi et kig på tallene i Vejle, så var der forholdsvis mange overtrædelser i forhold til byens størrelse.
Sammenlagt var der 477 lovovertrædelser på skoleveje i Vejle Kommune, hvoraf 406 af disse forseelser skyldes for høj fart. 19 personer anvendte deres mobiltelefon, otte voksne var ikke iført sele og ni børn var ikke fastspændt.
Mens der på landsplan var flere forseelser end året før, så har tilfældet været det modsatte i Vejle. I Vejle er antallet af sigtede faldet med 14 % siden 2017, hvor der var 546 lovovertrædelser.
Selvom det ser positivt ud med den faldende tendens i Vejle, så kan man ikke med sikkerhed sige, at forældrene har kørt bedre. Der meldes nemlig ikke ud, hvor mange betjente der har været sat på opgaven i forbindelse med de to indsatser, og derfor kan tallene ikke direkte sammenlignes.
Forældre kører ikke mere hazarderet end i Aarhus
En af de ting der dog vækker mest opmærksomhed ved politets rapport er, at man i Aarhus har langt færre lovovertræderlser end i Vejle.
I Aarhus var tallet således blot 226, hvoraf størstedelen af forseelser var grundet for højt fart. Tallene indikerer dog ikke nødvendigvis, at forældre i Vejle er dårligere i trafiken end nordpå. Ifølge Christian Berthelsen, Politiassistent hos Rigspolitiet, så kan de store forskelle betyde, at man har haft væsentligt flere politikfolk til stede i Vejle.
"Man kan ikke direkte sammenligne tallene. Det kan meget vel være, at der har været brugt flere politibejtente i Vejle end tilfældet har været i Aarhus og andre byer," fortæller Christian Berthelsen.