Oplev Vestkystens mange sider

Kort & Godt
Foto: Shutterstock
Vestkysten er blevet en populær feriedestination for mange i Danmark såvel som for mange, der kommer udenlandsk fra. Først og fremmest er det Vesterhavet, der om sommeren er med til at trække folk, især fra Tyskland, til den vestlige del af Danmark. Og med god grund..

Lige nu læser andre også

Den Danske Vestkyst besidder nemlig en række fantastiske ting, som er sjældent set andre steder i Europa. Men hvad er det egentlig, der er så fantastisk ved det jyske område, der geografisk strækker sig mere end 500 kilometer, men umiddelbart mest er kendt for ferieområder som Blåvand, Hanstholm eller tilmed Skagen?

Vestjyllands “hovedstad”, Esbjerg

Når du besøger Den Danske Vestkyst, har du også mulighed for at opleve andet end sommerhusområder, badestrande og udstrakte naturområder i baglandet. Som en del af Vestkysten finder du Esbjerg, der er Danmarks femtestørste by med over 110.000 indbyggere. I Esbjerg kan du både opleve en dansk storby, som vi kender den, men på samme tid er der mulighed for at opleve byen havn, der ikke findes lige så kulturhistorisk andre steder i landet. På samme tid er der god mulighed for fiskeri, selvom denne industri fortsat er nedadgående i forhold til, hvad den tidligere har været. Det er tilmed muligt at studere i Esbjerg, hvor SDU Esbjerg tilbyder spændende, internationale uddannelser i et udfordrende og professionelt miljø. Det bør nævnes, at det er markant billigere at bo i Esbjerg sammenlignet med de mange andre storbyer i Danmark, og det bør på samme tid være muligt at finde en lejlighed til en god pris.

Naturområderne vil give dig en ‘wow-oplevelse’

Vesterhavet er, som nævnt tidligere, et besøg værd, men det er ikke det eneste interessante natur, som Vestkysten byder på. Du vil få en fantastisk oplevelse ved at opleve naturens mangfoldighed i Hvide Sande og resten af Vestkysten. Her finder du alt fra klitter, strandenge og hedesletter til frodige ådale og dyrkede landbrugsjorder. På samme tid giver denne variation af natur dig stor mulighed for at se en stor mængde af dyr og planter, du ikke oplever andre steder. Særligt mange fugle finder hvile og foder omkring Vestjylland. Så om du er til et flot landskab, dyreliv eller tilmed blomster, kan du finde det hele i Vestjylland på én og samme tid. Mangler du desuden tulipaner til dit eget hjem eller have, kan du finde alverdens her.

Hvad kan jeg ellers opleve?

Listen er fortsat lang på ting, Den Danske Vestkyst kan tilbyde dig. Tæt på Esbjerg ligger blandt andet Fanø, der hovedsageligt lever af turisme. Fanø ligger i Vadehavet, hvor der er stor mulighed for at se sæler. Sælerne er særdeles nysgerrige, og opholder sig ofte i store grupper på sandbankerne udenfor den sydligste by på Fanø, Sønderho. Derudover er der mulighed for at opleve ting såsom små øer, man kun kan komme til, når der er lavvande. Du kan for eksempel hoppe på en traktorbus til Mandø.. Men kun når det er lavvande. Du kan også tage på besøg i Danmarks bedst bevarede middelalderborg i Spøttrup eller opleve Lyngvig fyr, der er omgivet af fantastisk natur. Mulighederne er mange, og der er derfor god grund til at pakke kufferten med henblik på en tur til Vestkysten denne sommer.



 

Anbefalet til dig