I en pressemeddelelse fortæller Sydøstjyllands Politi, at de mange genstande formentligt stammer fra forskellige indbrud i det øst-midtjyske område i perioden fra sommeren 2018 til marts i år.
Hvis du har information, der kan hjælpe politiet med at finde ud af, hvem de mange stjålne ting tilhører, så vil Sydøstjyllands Politi meget gerne høre fra dig. Ordensmagten kan kontaktes på tlf. 114, hvis du genkender nogle af genstandene.
Du kan se alle billederne af de formodede tyvekoster i dette album, som politiet har delt med offentligheden.