Gamere i Spanien, Italien, Portugal, Norge, Danmark, Finland og Sverige kan snart få adgang til PS Now og spille mere end 600 klassiske spil fra PS4, PS3 og PS2.
Spilabonnementet gør det muligt at streame spil fra PS4, PS3 eller PS2 til en PS4 eller Windows PC. Alternativt kan du downloade PS4- og PS2-spil på din konsol og spille dem offline i fuld opløsning.
Lanceringsdatoen er stadig ikke offentliggjort, men en offentlig beta begynder i starten af februar, som vil give PS4-brugere mulighed for at prøve tjenesten, få adgang til over 600 titler og komme med deres feedback. Spillere fra Spanien, Italien, Portugal, Norge, Danmark, Finland og Sverige kan skrive sig op til betaen på tilmeldingssitet for at få chancen for at deltage.
PS Now har noget til alle spillere, fra racerspil til beat 'em up-spil, skydespil til indie-spil, RPG til familieunderholdning og alt derimellem.
De seneste titler på PS Now inkluderer Prey, For Honor, Mafia III og DiRT 4, og der bliver tilføjet flere spil hver måned.